14 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Københavnerne taber til Airbnb

Blogs

Kenneth Haar
Researcher i den lobbykritiske organisation Corporate Europe Observatory
Kenneth Haar er researcher i den lobbykritiske organisation Corporate Europe Observatory, der holder til i Bruxelles. Han er medlem af tænketanken NyAgenda, og var indtil juni 2011 redaktør af magasinet NOTAT. Han er cand.mag i sociologi og historie.
Blogindlæg af Kenneth Haar

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Søndag, 27. oktober, 2019, 07:00:35

Københavnerne taber til Airbnb

København er en af de byer, hvor platformen Airbnb bruges mest. Tusinder af lejligheder ser ud til overvejende at blive brugt til korttidsudlejning til turister. Det haster med et modsvar.

Forrykte priser og huslejer, den såkaldte ghettopakke og kapitalfonden Blackstones massive opkøb af ejendomme er ved at skabe større aktivitet omkring boligsituationen.

Hvad jeg ikke forstår er, hvorfor udlejning til turister via platforme som Airbnb får så lidt opmærksomhed. For ejerne er udlejning via platforme en både lukrativ og nem måde at tjene penge.

Cirka en fjerdedel af tilbuddene i Købehavn er på markedet i mindst to måneder om året – og cirka 14 procent har ikke bare én, men flere boliger i udbud. 

Det kan handle om at leje et enkelt værelse ud nu og da, men kigger man på de tilgængelige statistikker for Airbnb, er rigtig mange lejligheder og huse blevet til små turisthoteller og derfor taget af det almindelige lejemarked.

Den udvikling har gjort Airbnb til en vigtig del af kampen for billige boliger i byer som Berlin, Amsterdam og Barcelona.

Det sker også, der kommer et pip fra forskellige grupper herhjemme, men kun lejlighedsvis. Er det fordi, vi tænker, at bopælspligten og det maksimale antal dage, man kan leje sin bolig ud, gør problemet lille eller overskueligt? For sådan er det ikke.

26.000 'tilbud' i København

Der findes ganske vist ikke tal i offentligheden, der giver et dækkende overblik over udlejning via Airbnb, hverken for København eller nogen anden by. EU-reglerne er indrettet sådan, at Airbnb ikke behøver at udlevere fyldestgørende data til nogen som helst, og det privilegium udnytter firmaet til det yderste.

Men en amerikansk data-aktivist har gjort det til sin mission at behandle tilgængelige oplysninger for mange store byer i verden, herunder København, og offentliggøre dem på hjemmesiden InsideAirbnb.com. Et hurtigt kig på dem giver et overraskende billede.

Til at begynde med, så er antallet af ’tilbud’ i København meget stort. Med omtrent 26.000 ’tilbud’ overgår København nemt byer som Amsterdam (19.000) og Barcelona (18.000).

Det handler langt fra kun om folk, der lejer et værelse ud i ny og næ. Den slags er der også meget af. Det giver problemer for eksempelvis studerende. Men fokuserer vi på udlejning af hele lejligheder og huse, så er cirka en fjerdedel af tilbuddene i Købehavn på markedet i mindst to måneder om året – og cirka 14 procent af udlejerne i København har ikke bare én, men flere boliger i udbud.

En modoffensiv haster

Tusinder af lejligheder i København ser altså ud til overvejende at blive brugt til korttidsudlejning til turister.  Og der er ikke noget, der tyder på, at problemet er blevet mindre. For to år siden var der ’kun’ 16.000 lejemål i udbud i København, og procentandelen af udbydere med flere boliger på hånden var dengang en anelse lavere, 12 procent.

Danmark hører faktisk til et af de lande, hvor Airbnb indberetter mest til myndighederne. Men det er indtægterne, som indberettes, ikke antal dage en bolig har været udlejet.

Dette og andre smuthuller siger mig, at københavnere på jagt efter en bolig, som en almindelig eller lav indkomst kan betale, også fremover vil tabe i konkurrencen med Airbnb. Så en modoffensiv haster. Sådan en som både går efter strammere regler og efter håndhævelse af de gældende regler.

Nyeste blogindlæg
af Karen Helveg Petersen
af Peter Kay Mortensen
af Susanna Dyre-Greensite
af Kirsten Normann Andersen
af Peter Jacques Jensen