Et af de store politiske slag i EU er nu lige om hjørnet, og det tegner til at blive dramatisk. I skrivende stund er det svært at sige præcist hvornår, men valget i Grækenland nærmer sig, og det valg bliver et skæbnevalg for eurozonen, for euroen, og selvfølgelig først og fremmest for grækerne selv.

For grækerne kunne det kun lyde som en trussel, at manden ved EU-roret taler om farerne ved et "forkert valgresultat".

De har længe levet med ikke bare tårnhøj arbejdsløshed, brutale nedskæringer og en autoritær politisk krisehåndtering, men også med en humanitær krise. Den politiske reaktion er et ryk til venstre, til venstrefløjspartiet Syrizah, så meget, at regeringsmagten er inden for rækkevidde. Og valget kan komme snart. Den græske premierminister har fremrykket præsidentvalget, og hans parti har nu tabt første runde. Kommer han ikke i hus den 29. december, står parlamentsvalget for døren, og dermed – måske – et epokegørende magtskifte.

Forkert valgresultat

Den udvikling har udløst en kraftig reaktion. Kommer venstrefløjen til magten i Grækenland, vil EU's krisehåndtering stå over for sin største udfordring længe. Derfor var udmeldingen fra formanden for Kommissionen Jean-Claude Juncker måske forudsigelig:

- Jeg går ud fra, at grækerne – som ikke har et let liv, særligt ikke de mange fattige blandt dem – ganske udmærket ved, hvad et forkert valgresultat vil bringe for Grækenland og eurozonen, sagde han.

- Jeg vil ikke bringe min egen holdning ind i det. Jeg vil bare nødt se ekstremistiske kræfter tage styringen.

Efter den svada kunne kun få være i tvivl om, hvad Junckers egen mening er, og for grækerne kunne det kun lyde som en trussel, at manden ved EU-roret taler om farerne ved et ”forkert valgresultat” - selvom han ikke følte sig kaldet til at specificere, hvilke ”farer” han talte om.

En hård tid

Som om det ikke var nok, reagerede børserne nærmest øjeblikkeligt på nyheden om et fremrykket præsidentvalg. Aktierne dykkede med 12,8 procent, det største fald på én dag siden 1987, og afkastet på græske statsobligationer skød op til det højeste niveau i år.

Med mægtige politiske fjender, og med aggressive finansmarkeder imod sig, får Syrizah en hård tid. Valget bliver benhårdt og tiden efter – hvis det går som meningsmålingerne tyder på – bliver fuld af skæbnesvangre udfordringer. Derfor har Syrizah længe appelleret til den europæiske venstrefløj for at få støtte. Ikke bidrag til valgfonden, men politisk støtte.

Forhåbentlig finder også den danske venstrefløj en konkret måde at støtte på. Ikke fordi Syrizah vil stå for et banebrydende socialt eksperiment, og virkelig sætte magten stolen for døren. Målene er ikke så ambitiøse, og først og fremmest handler det om at få bugt med den humanitære krise.

Vinder Syrizah, er det afgørende for dem at presse EU til en ny ordning for Grækenlands gæld – annullering af store dele af den – og at få troikaen ud af billedet. Lykkes det, er der skabt et nyt spillerum for progressiv politik, lykkes det ikke, ser det endnu sortere ud end det gør i dag.