Klimatopmødet i Lima er slut. Nogle er tilfredse med resultatet. Det er dem, der på forhånd havde meget lave forventninger. Andre er meget forbeholdne. Når jeg lytter til referaterne, hæfter jeg mig ved, at de rige lande ikke i tilstrækkeligt omfang vil være med til at lette byrderne af klimaændringernes forebyggelse for udviklingslandene.

Det rører ved den manglende vilje til erkendelse af, at skal det lykkes at forebygge klimaændringerne i verden, så må der ske en kraftig udjævning af skellet mellem rige og fattige på vor klode. Som bekendt går det for fuld kraft den modsatte vej. 

De menneske-skabte klima-ændringer er det absolut største problem, menneskeheden står overfor.

Jeg er netop vendt hjem fra en arbejdsrejse til det sydlige Tanzania, hvor Landsforeningen Levende Hav er involveret i et udviklingsprojekt for kystfiskersamfund. Jeg var en del med på fiskeri. Således var jeg ude med en båd med 14 mands besætning. Båden havde ingen motor, men var henvist til at bruge årer, stager og sejl. Det var fiskere, der kunne deres job.

Men fiskeriet kunne kun knebent give til dagen og vejen. Der var intet overskud til investeringer. Jeg måtte spørge mig selv, om det var dem, som skulle løfte byrderne af klimaændringerne De drømte om en større båd med motor, så de kunne fiske længere til havs. De kunne jo om natten skimte lysene fra udenlandske store fartøjer, der tog for sig af retterne. 

Skamløst indhug i U-landsbistand

Her hjemme forsøgte den nuværende regering i forbindelse med finanslovsforhandlinger skamløst at gøre indhug i u-landbistanden. De borgerlige har allerede proklameret drabelige beskæringer af bistanden til den fattige del af verden, når de kommer til.

De menneskeskabte klimaændringer er det absolut største problem, menneskeheden står overfor. Hvis vi stod over for en krig, så skulle vi nok bringe ofre. Økonomien bag en omfattende mobilisering skulle utvivlsomt blive bragt. Men klimaændringerne er værre, for konsekvenserne af disse vil også være krige og en eksplosion af flygtningestrømmene i verden udover, at vi kan se konturerne af en rædselsfuld fremtid for vore efterkommere. 

Menneskelig lykke er et vanskeligt begreb. Til en vis grad betyder trygge rammer om livet noget og dermed også en stabil økonomi. Men de fleste erkender, at rigdom intet har med lykke at gøre. Uden store ofre kunne vi beslutte tiltag, som ville sikre en hurtig omstilling til en fossilfri fremtid samtidig med, at vi opretholder en konstruktiv handelspolitik og udviklingshjælp til fordel for den fattige del af verden. En hjælp, som gør det muligt for dem at undgå de miljøødelæggende faser, som den nuværende industrialiserede verden har været igennem.

Handling nu

Her er nogle få idéer rystet ud af ærmet:

En ekstra afgift på brændstof, når verdensmarkedsprisen falder.

En afgift på flyvninger.

En afgift på hurtigfærger.

Og så betaler dansk fiskeri hverken mineralolieafgift eller CO2-afgift. Det er et indirekte subsidie til det brutale, naturødelæggende og energifråsende trawlfiskeri.

Dette blot nogle få adfærdsregulerende og indtægtsgivende tiltag, som vi sagtens kunne leve med.