Oprindeligt var det aftalt, at førtidspensionsreformen skulle evalueres i løbet af 2017. Så skubbede regeringen evalueringen til 2018, men nu forlyder det, at dele af evalueringen rykkes frem og går i gang nu.

I vores optik var reformen primært en spareøvelse.

På det seneste har der fra flere sider været rejst voldsom kritik af reglerne om førtidspension og fleksjob. Således har landets seks største kommuner i et fælles brev til beskæftigelsesministeren bedt om at få ændret lovgivningen, og senest har 41 fagforbund stillet forslag om ændringer af reglerne.

I SIND tilslutter vi os koret af kritikere. I vores optik var førtidspensionsreformen primært en spareøvelse, der havde til formål at flytte en stor gruppe borgere fra ydelsen førtidspension til lavere ydelser (som for eksempel kontanthjælp i en længere periode, og derefter ressourceforløbsydelse i en endnu længere periode).

Styrtdyk i pensioner

Officielt var det også formålet at sikre, at de, der før fik førtidspension, i stedet opnåede eller generhvervede en tilknytning til arbejdsmarkedet. Værktøjet der skulle hjælpe de udsatte ind/tilbage på arbejdsmarkedet blev døbt ressourceforløb.

Virkeligheden har vist, at reformen virkede på ét punkt. Antallet af tilkendte førtidspensioner er styrtdykket (om end vi har set en svag stigning igen på det seneste). Til gengæld er der stort set ingen, der via et ressourceforløb er hjulpet ind/tilbage på arbejdsmarkedet på normale vilkår.

Nordjyske Medier optalte på et tidspunkt, at der var flere, der var døde under et ressourceforløb, end der var kommet i ustøttet beskæftigelse efter et.

Ressourceforløbene tilbydes generelt alt for sent, idet kommunerne ofte insisterer på, at borgeren skal have afprøvet alle øvrige aktiveringsmuligheder, inden de indstilles til et ressourceforløb.

En anden kritik er, at ressourceforløbene alt for ofte er lige så indholdsmæssigt dårlige og meningsløse som de "gamle" aktiveringstilbud. De skaber ikke de tilsigtede resultater.

I SIND ønsker vi, at der indføres en tolv måneders udredningsgaranti. I løbet af denne periode skal borgerens arbejdsevne være afklaret, og der skal tages stilling til, om han/hun skal have førtidspension, fleksjob eller et ressourceforløb.

Tidsgrænse

Det samlede forløb – inklusiv udredningsperioden – må maksimalt kunne vare fem år. Herefter skal borgeren enten være i ordinær beskæftigelse eller visiteres til fleksjob eller førtidspension.

I hele dette femårige rehabiliteringsforløb skal borgeren sikres en forsørgelsesydelse på dagpengeniveau.

Hvis borgeren visiteres til et af de såkaldte minifleksjob, skal der være et udviklingsperspektiv, hvor borgeren formodes at kunne udvikle sin arbejdsevne. Vi kan derfor tilslutte os forslaget om at borgere, der har en arbejdsevne på syv timer eller derunder, skal kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Borgere visiteret til fleksjob, bør sikres en ydelse på dagpengeniveau, hvis han/hun er ledig.