Det er mit sidste blogindlæg i det sociale debatpanel på Arbejderen, og jeg vil hæve mig op i helikopterperspektiv og se på de store udfordringer.

Uligheden vokser her og i store dele af verden. Selv i dette smørhul er der alvorlige sociale problemer og en manglende forståelse af årsagerne. Med den rigdom, der stadig er et særkende for det danske samfund, bliver der sat masser af indsatser i gang. Men vi har udviklet et samfund, hvor der er flere og flere, der falder ud over kanterne og efterlades. Lige nu er det rigtig koldt at høre til blandt de allerdårligst stillede. Blandt dem der virkelig er hægtet af. Mange dør alt for tidligt.

Sundhedsminister Astrid Krag havde forleden en fornuftig kronik i Information om den nødvendige indsats mod ulighed i sundhed, og om at lavt uddannede med beskedne indtægter gennemsnitligt dør langt yngre end højt uddannede velhavere. Det handler ikke bare om de særligt socialt udsatte. Det handler om klasseskel, og selv i dette land om forskellig adgang til de tilbud, samfundet stiller til rådighed.

Ulighed i sundhed

Astrid Krag havde en række fornuftige forslag til indsatser. Ikke noget der vil ændre den overordnede tendens, tror jeg. Men forslag der hver især er gode.

Men hvad er den helt store udfordring?

Jeg er sikker på, at man i fremtiden ikke kan se på de sociale problemer uden at se dem i samspil med det enorme skift i udvikling, der er i gang her og i hele verden. Klimaet ændrer sig skræmmende hurtigt. Vækstbegrebet skal ændres, og beskæftigelsen findes på nye områder. Vi skal reducere vores belastning af verden, samtidig med at vi skal finde nye løsninger.

Vi skal slås politisk for et nyt system, der hverken ligner det nuværende, eller er socialistisk i klassisk forstand.

Det kan der skrives tykke bøger om, og de bliver skrevet. Men fremtidskravet kan også opstilles i tre punkter:

- Vi skal reducere vores materielle forbrug og vores forbrug af ikke vedvarende energi, det vil sige kul, olie og gas.

- Vi skal skabe et nyt begreb om udvikling, som erstatter det nuværende vækstbegreb. Vi skal omtænke samfundsudviklingen, fordi økonomisk vækst baseret på større energiforbrug og stadig større varemængder ikke længere er en mulighed, tværtimod skal forbruget ned og dermed dele af produktionen. Men udvikling og vækst i beskæftigelse er stadig en nødvendighed.

- Vi skal gennemføre den enorme omstilling – dette paradigmeskift – på en måde der fastholder et mål om økonomisk lighed og som bremser den tendens mod øget ulighed, vi ser i dag.

Det haster

Så enkelt og så svært. Det er ikke længere muligt at råbe ”mere kul på” i tro på, at mere fart på maskinerne giver flere muligheder for at løse alle mulige problemer. 

Det er jul om nogle dage. Det nye budskab, som ikke blot er et julebudskab, er, at samtidig med at vi skal give julehjælp her og nu både til danske og udenlandske hjemløse og til fattige ude i verden, så skal vi naturligvis også handle i en politisk solidaritet, der rækker ud over julehjælpen, men vi skal tillige og måske først og fremmest slås politisk for et nyt system, der hverken ligner det nuværende, eller er socialistisk i klassisk produktionsdyrkende forstand.

Det er en kamp for et nyt bæredygtigt samfund, der giver alle rimelige vilkår uden at give frit valg på alle hylder. Vi kender ikke det nye samfunds rammer endnu. Men der er brug for både aktivister og teoretikere og praktikere i udviklingen af det.

Og den kamp, der skal kæmpes, skal vindes, inden problemerne bliver så store, at de er uløselige.