Den 3. december sidste år stemte et flertal af danskerne som bekendt nej til at give EU overstatslig magt på retsområdet. Det var en fantastisk sejr for demokratiet.

Hvis vi giver EU magt på retsområdet, bevæger vi os i retning af Europas Forenede Stater. Det er en forkert vej for Danmark. 

Vi bevarede retsforbeholdet, som sikrer, at Danmark kun samarbejder mellemstatsligt med EU-landene inden for retspolitikken. Men snart bliver EU’s politimyndighed overstatslig, og der er en vis risiko for, at regeringen vil gå efter en ny folkeafstemning. Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen har talt om en ny folkeafstemning, hvis der ikke er en aftale i år.

Her er derfor 10 grunde til, at vi skal stemme nej, hvis der kommer en ny folkeafstemning om retsforbeholdet med fokus på Europol.

1. Nej’et bør respekteres: Det er svært at se det store engagement i regeringens indsats for at få en mellemstatslig aftale med EU om Europol. Løkke bekræftede i slutningen af juni, at der endnu ikke var påbegyndt forhandlinger mellem Danmark og EU – altså ingen forhandlinger i næsten syv måneder efter folkeafstemningen.
2. Nej til mindre demokrati: Dansk deltagelse i et overstatsligt Europol betyder mindre demokrati inden for de områder, hvor EU får overstatslig magt. Når EU får overstatslig magt inden for et nyt område, kan ingen folkevalgt politiker længere stille lovforslag inden for området, da EU-kommissionen har monopol på at stille lovforslag i EU. Dertil kommer, at Danmark kun har 1,1 procent af stemmerne i EU’s ministerråd og under to procent af stemmerne i EU-parlamentet.
3. Europol kan blive til et EU-FBI uden en ny dansk folkeafstemning. Europol vil kunne ændres, uden at den danske befolkning bliver spurgt igen. Det betyder, at Europol vil kunne ende med at blive til et føderalt politi med kompetencer, som vi ikke kender i dag.
4. I en tid med terror er det netop afgørende, at vi bevarer demokratisk kontrol med retspolitikken. Det er vigtigere end nogensinde, at vi bevarer demokratisk indflydelse over, hvad der sker på det retspolitiske område. 
5. EU-domstolen får kompetence på det politimæssige område, hvis vi melder os ind i et overstatsligt Europol. Som det er nu har EU-domstolen ingen kompetence i Danmark på det politimæssige område. Det vil ændre sig, hvis vi afgiver suverænitet til EU inden for området.
6. Nej til, at andre områder også bliver overstatslige. Det er ikke muligt kun at bruge tilvalgsordningen angående Europol. For hvis vi siger ja til at bruge tilvalgsordningen, bliver Schengen-aftalen og alle fremtidige love om Schengen-aftalen overstatslige. Det betyder mindre demokrati på alle de områder, som Schengen-aftalen berører. Det ser også ud til, at regeringen også vil prøve at give EU magt inden for andre områder for eksempel flypassager-registret.
7. Hvis vi bruger tilvalgsordningen på et område, bortfalder retsforbeholdet for evigt.  Det er en farlig vej at gå og kan på sigt betyde, at befolkningen mister endnu mere magt på det retspolitiske område.
8. 18 lande har mellemstatslige aftaler med Europol. Storbritannien er desuden på vej ud af EU og vil formentlig også indgå i et mellemstatsligt samarbejde med Europol. Tag jer dog sammen i EU-kommissionen og regeringen og se at få lavet en mellemstatslig aftale for Danmark! 
9. Vi blev snydt for en afstemning om Lissabon-traktaten, og nu påstås det, at vi ikke kan få en mellemstatslig aftale om Europol på grund af Lissabon-traktaten. Det er simpelthen ikke i orden. De EU-glade politikere på Christiansborg burde skamme sig.
10. Selvstændige lande bestemmer selv på det retspolitiske område. Hvis vi giver EU magt på retsområdet, bevæger vi os i retning af Europas Forenede Stater. Det er en forkert vej for Danmark. Vi skal samarbejde, men ikke underlægges en EU-superstat.