Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil have en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet i den kommende valgperiode. Det er derfor afgørende, at Folkebevægelsen mod EU får et godt valg den 26. maj. En stærk tværpolitisk EU-modstand vil være afgørende for, at vi vinder folkeafstemningen. Partiegoisme kan skade den tværpolitiske EU-modstand, og partier har sværere ved at appellere til et flertal af danskerne, da partierne også har andre dagsordener.

EU-kommissionen, den tyske kansler og den franske præsident ønsker en EU-hær. Den tyske forsvarsminister siger, at den er under opbygning.

Folkebevægelsen mod EU spillede en afgørende rolle i folkeafstemningerne om Maastricht-traktaten, euroen og retsforbeholdet. Folkebevægelsens repræsentation i EU-parlamentet var medvirkende til, at der kunne skaffes vigtige informationer. Det har også en økonomisk og organisatorisk betydning, at vi har mindst en fuldtidsbeskæftiget MEP’er, der knokler for den tværpolitiske EU-modstand, og som giver store økonomiske bidrag til Folkebevægelsen.

I lang tid har både statsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen efterlyst en debat om forsvarsforbeholdet, og de har udtalt, at de ønsker en folkeafstemning. Løkke Rasmussen har sagt, at han ønsker en afstemning i den kommende valgperiode (dr.dk den 15. maj), og Hjort Frederiksen ønsker en folkeafstemning hurtigst muligt (berlinske.dk den 13. maj).

Det samme hver gang

Dette er egentlig ikke nogen overraskelse. Hver gang EU’s udvikling vokser inden for et område, hvor Danmark har et forbehold, har den siddende regering forsøgt at få fjernet forbeholdet. Vi fik derfor en folkeafstemning om euroen i år 2000. Det var før, euroen blev indført som et fysisk betalingsmiddel for en række EU-lande i januar 2002. I december 2015 fik vi en folkeafstemning om retsforbeholdet. Det var før, EU’s politimyndighed Europol blev overstatslig den 1. maj 2017. Nu er turen så kommet til forsvarsforbeholdet.

Det giver god mening, for EU-kommissionens formand Jean Claude Juncker har slået fast, at EU skal have en færdigudviklet forsvarsunion senest i år 2025. De seneste par år har EU’s militarisering taget fart. EU har: 1) etableret en forløber til et militært hovedkvarter, 2) etableret et forstærket militært samarbejde (PESCO), som 25 ud af de 28 EU-lande deltager i, og som skal føre til, at de nationale forsvar integreres med hinanden, 3) startet en proces, der kan føre til, at EU’s investeringsbank kan støtte militære projekter. Det har tidligere været forbudt. 4) etableret en forsvarsfond, der fører til, at milliarder af skattekroner overføres til en våbenindustri, der sælger våben til regimer, som vedvarende krænker menneskerettighederne.

Fifler med forsvarsforbeholdet

Danmarks regering har på trods af forsvarsforbeholdet besluttet, at Danmark skal bruge 1,9 milliarder skattekroner på at støtte EU’s forsvarsfond frem til 2027 (Berlingske den 19. maj). Dette mener jeg er at fifle med vores forsvarsforbehold. Det er en politisk skandale, der burde være en topnyhed i alle danske medier. Regeringen hævder dog, at der er tale om penge inden for forsknings- og industriområdet. Dette har jeg ingen respekt for. Forbeholdet kan kun afskaffes af det danske folk, og regeringen skal være loyal over for forbeholdet både i ord og ånd.

Hvis vi vil undgå, at Danmark kommer med i EU’s militære udvikling og i en EU-hær, så skal vi stemme på Folkebevægelsen mod EU den 26. maj. 

EU-kommissionen, den tyske kansler og den franske præsident ønsker desuden en EU-hær. Den tyske forsvarsminister siger, at den er under opbygning.

Løkke og Hjort Frederiksen siger, at de er imod en EU-hær, men så er det jo underligt, at de vil afskaffe forsvarsforbeholdet.

Min konklusion er, at hvis vi vil undgå, at Danmark kommer med i EU’s militære udvikling og i en EU-hær, så skal vi stemme på Folkebevægelsen mod EU den 26. maj. Intet parti kan lave en lige så god og tværpolitisk nej-kampagne som Folkebevægelsen mod EU.

Ja til fred – nej til EU’s militære projekt!