Vi har brug for internationalt samarbejde. Det er der ingen tvivl om. Men det store spørgsmål er, hvordan vi kan samarbejde internationalt uden at ødelægge demokratiet.

De store EU-lande får større indflydelse på, hvad der bliver til lov i Danmark, end vi selv har.

Når Danmark afgiver suverænitet til EU, flyttes magten væk fra folket. Men magten over, hvad der er lov i Danmark, skal ikke ligge hos embedsmænd, lobbyister og europæiske stormagter. I Folkebevægelsen mod EU kæmper vi for, at vi tager magten tilbage.

Når Danmark giver EU magt over et område, sker der det, at ingen folkevalgt politiker længere kan stille lovforslag inden for det pågældende område. Det skyldes, at EU-kommissionen har monopol på at stille lovforslag.

Nogle tænker sikkert, at Danmark har en EU-kommissær, så vi får da bare indflydelse gennem vores kommissær. Men jeg må skuffe jer. Danmarks EU-kommissær må ikke tage imod instruktioner fra Danmark.

EU-kommissæren skal være loyal over for Unionen. Det repræsentative demokrati har derfor ikke længere nogen repræsentant, når det gælder retten til at stille lovforslag.

Magtforskydning

En anden ting, der sker, er, at de store EU-lande får større indflydelse på, hvad der bliver til lov i Danmark, end vi selv har.

EU’s seneste traktat, Lissabontraktaten, indførte en ny måde at beregne kvalificeret flertal på. Den nye metode har været anvendt fra den 1. november 2014. Den betød en klar magtforskydning til fordel for EU’s store medlemslande.

De ”nye” regler førte til, at de gamle stemmevægte blev udskiftet med et krav om, at et flertal af lande skal stemme for. Hovedreglen er 55  procent – det vil sige, at i et EU med 28 lande skal mindst 16 lande være for et forslag. Derudover skal dette flertal af lande repræsentere mindst 65 procent af EU’s samlede befolkning. Det vil sige cirka 330 millioner ud af EU’s cirka 508 millioner borgere.

Danmark har derfor kun 1,11 procent af stemmerne i EU’s ministerråd. Andre EU-lande har således cirka 98,9 procent af stemmerne, når der stemmes om EU-kommissionens forslag.

EU’s ministerråd er dog nødt til at være enig med EU-parlamentet for at vedtage nye love. I EU-parlamentet har Danmark i øjeblikket 13 ud af 751 medlemmer. Efter brexit vil vi få 14 medlemmer af 705 medlemmer.

Vi har således under to  procent af medlemmerne af EU-parlamentet. Det er derfor en kendsgerning, at lande som Tyskland og Frankrig har meget større magt inden for EU end lande som Danmark, Finland og Sverige.

Tyskland og Frankrig er derudover blevet enige om et formaliseret samarbejde, der skal give dem endnu mere magt inden for EU.

EU centraliseres

Et tredje forhold, som er yderst problematisk, er, at EU’s mål er en stadig snævrere union. Det er et mål, der er indskrevet i Lissabontraktaten. Det betyder, at mere og mere magt centraliseres i EU-systemet.

EU-kommissionen har for eksempel foreslået, at vetoretten skal væk på skatteområdet, arbejdsmarkedsområdet og inden for udenrigspolitikken. Derudover ser vi en kraftig udvikling af EU på det militære område, og der tales åbent om etableringen af en EU-hær.

Danske EU-tilhængere har længe nedtonet EU’s magt over dansk lovgivning. Men ikke mindst med EU’s indblanding i reglerne om dagpengene og andre velfærdsydelser må det stå klart, at vi ikke længere bestemmer over vores egen social- og arbejdsmarkedspolitik.

EU’s centralisering af magt har taget overhånd. Det er derfor helt afgørende for vores demokrati og selvbestemmelse, at vi tager magten tilbage. Et godt valg til Folkebevægelsen mod EU den 26. maj giver os bedre muligheder for at tage magten tilbage fra EU.

Ja til samarbejde og demokrati – nej til EU-staten!