EU er i gang med at udarbejde en ny udenrigspolitisk strategi, og Nathalie Tocci er udpeget af EU’s udenrigsminister Federica Mogherini til at lede forhandlingerne.

Tocci mener, at EU’s udenrigspolitik har fejlet. I Politiken den 23. januar er hun citeret for at sige: 

Hvor er det vildt, at EU’s ringe indsats for demokrati og menneskerettigheder skal svækkes endnu mere. 

– I 13 år har kampen mod terror stået øverst på dagsordenen, men det er kun blevet værre. Det er ikke alene EU’s skyld, der har været mange aktører. Men det står helt klart, at det, vi har gjort, har været forkert. Ellers ville det ikke være blevet så meget værre.

Da jeg læste det ovenstående citat, tænkte jeg: Fantastisk, at EU er ved at nå til en vigtig selverkendelse.

Hvad mon Unionen vil gøre ved det?

Skal jeg græde eller le?

Det umiddelbare svar fra Tocci er, at Unionen bør ophøre med at stille krav om menneskerettigheder og demokrati, når EU skal indgå handelsaftaler.

Tocci mener dog, at Unionen fortsat skal stille krav om demokrati og menneskerettigheder, når det drejer sig om optagelse af nye EU-medlemslande, og hun henviser til, at Kina med flere indgår handelsaftaler uden krav i forhold til demokrati og menneskerettigheder. 

Jeg ved ikke, om jeg skal græde eller le.

Men hvor er det sjovt, at EU-toppen mener, at Unionen udenrigspolitisk har kæmpet for demokrati og menneskerettigheder, og hvor er det vildt, at det netop er EU’s ringe indsats for demokrati og menneskerettigheder, der skal svækkes endnu mere. 

Hvad med, at der i stedet blev taget et opgør med EU’s terrorliste, EU’s støtte til våbenindustrien, EU’s eksport af våben til lande, der vedvarende krænker menneskerettighederne, og en EU-udenrigspolitik, der alt for ofte har forværret mulighederne for fred flere steder i verden samt en EU-forsvarspolitik, der gennem flere år har været under opbygning, og som vil kunne underminere FN og føre til endnu mere ufred?

Terrorstemplet skader

For eksempel var EU’s terrorstempling af De Tamilske Tigre på Sri Lanka i 2006 direkte medvirkende til, at fredsprocessen på øen brød sammen med den konsekvens, at titusindvis af mennesker blev dræbt.

Lederen af den internationale fredsmission på Sri Lanka, Ulf Henricsson, havde advaret EU om, hvad der ville ske, hvis EU terrorstemplede den ene part i en fredsproces. Men EU lyttede ikke. 

Også andre steder har EU’s terrorliste forværret mulighederne for fred. Det gælder f.eks. i Israel-Palæstina-konflikten.

Der er ingen tvivl om, at f.eks. Hamas begår terrorhandlinger, men det gør Israel også.

Og hvordan får vi fred mellem Israel og Palæstina, hvis vi ikke forholder os lige så kritisk til israelske overgreb, som vi gør over for dem, som Hamas udfører? 

Og hvordan kan det være, at EU’s omfattende handelsaftale med Israel fortsætter, selv om Israels regering til stadighed opfører nye bosættelser på besat land og dermed stjæler endnu mere land fra palæstinenserne? 

EU kunne lære af Norge, når det gælder fredsforhandlinger. Norge har ikke terrorstemplet Hamas, De Tamilske Tigre, kurdiske PKK eller colombianske FARC.

I stedet forsøger Norge at få parterne i mange af verdens konflikter til at tale sammen. Det er den vej, Danmark bør gå.

Jeg tror ikke på en vellykket reform af EU’s udenrigspolitik. Jeg ser hellere, at Danmark går sammen med de andre nordiske lande om en koordineret nordisk udenrigspolitik, hvor netop fredsmægling bliver et bærende princip, og hvor vi bakker op om FN.

Ja til fredsmægling, Norden og FN.

Nej til EU’s terrorliste og EU’s forsvars- og udenrigspolitik.