For hver dag, der går, rykker Grækenland tættere på en statsbankerot. Landet er i en dyb økonomisk, politisk og social krise, som på ingen måde er blevet løst af EU's såkaldte hjælpepakker. 2,5 millioner grækere mangler en sygesikring, en fjerdedel af befolkningen er ramt af arbejdsløshed, og Grækenlands økonomi bliver bare mindre og mindre. 

En EU-superstat, der også skal bestemme over retspolitikken er ikke vejen frem! 

Anderledes ser det ud i Island, der også har oplevet en alvorlig finanskrise. Island er i dag det land blandt alle EFTA- og EU-lande, hvor der er mindst risiko for fattigdom og social udstødelse, og i Island er arbejdsløsheden nu helt nede på 3,4 procent. 

Island og Grækenland er selvfølgelig meget forskellige, men det islandske eksempel viser, at det er nemmere at komme ud af en krise, hvis man ikke giver magten til EU og tilslutter sig euroen. Det har Islands regering forstået, og derfor har landet trukket ansøgningen om EU-medlemskab tilbage. 

Absurd at give EU mere magt

Jeg håber inderligt, at græske politikere vil se på Island og arbejde for en græsk frigørelse fra euroen og meget gerne også EU. Desværre ser det ud til, at et flertal af de græske politikere indtil videre vil holde fast i euroen. Der er dog ingen tvivl om, at en frigørelse fra euroen også vil være smertefuld. Men en frigørelse fra euroen og EU vil styrke det græske demokrati

EU er dog ikke kun til skade for borgerne i Grækenland. EU-rammen er også til stor skade for borgerne i de andre EU-lande og for udviklingen i verden. Det kan ses på et hav af områder. For eksempel giver EU-godkendt hormonkemi mange mennesker alvorlige sygdomme og koster EU-landene 1170 milliarder kroner om året, og Unionens støtte til våbenhandelen fremmer ikke ligefrem en fredelig udvikling i verden. 

Det vil derfor være absurd, at give EU endnu mere magt. 

Jeg har derfor ingen forståelse for, at et flertal på Christiansborg nu vil give EU overstatslig magt over retspolitikken og afskaffe det danske retsforbehold i EU. Selvfølgelig skal vi samarbejde internationalt – også om bekæmpelse af kriminalitet. Men vi skal bevare den demokratiske indflydelse over retspolitikken, så vi kan stille vores politikere til ansvar for den retspolitik, der er i Danmark. 

Også på dette område vil det være fornuftigt at kaste blikket mod nord. 

Norge og Island er uden for EU, men de kan alligevel samarbejde med andre lande og EU om bekæmpelse af menneskehandel, narkohandel og terrorisme. Norge og Island er ikke blevet isolerede af omverden.

Retsforbeholdet

Oslo og Reykjavik er ikke ramt af mere kriminalitet end EU-landenes hovedstæder. Der er derfor ingen grund til at tro, at vi i Danmark vil blive holdt ude af internationalt samarbejde, hvis vi fastholder vores retsforbehold i EU, eller at vi vil blive et arnested for al kriminalitet i Europa. Tværtimod ved vi med sikkerhed, at Danmark fortsat vil være med i det globale politisamarbejde i Interpol, og vi ved også, at det vil være i EU’s interesse, at vi kommer til at samarbejde med Europol i fremtiden.  

Retsforbeholdet vil samtidigt sikre os imod en glidebane, hvor EU får overstatslig magt til at bestemme over strafferammer, overvågning af borgerne og udlevering af danskere til andre lande. 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har meldt ud, at han vil holde folkeafstemning om det danske retsforbehold inden jul. Det bliver en afgørende folkeafstemning for os, der vil en anden vej end EU-centraliseringens vej. 

Lad os gøre alt, vi kan, for at vinde folkeafstemningen om EU’s overstatslige retspolitik og retsforbeholdet. 

Vi skal samarbejde i Norden, Europa og verden, men en EU-superstat, der også skal bestemme over retspolitikken er ikke vejen frem!