Briterne stemte som bekendt for udtræden af EU i juni sidste år. Det burde have ført til en stor selvransagelse i EU. Men unionstoget er ikke stoppet. EU-toppen har i stedet besluttet, at der skal sættes gang i EU’s militarisering, og det er den forkerte vej at gå.

Vi kan kun få en fredelig verden, hvis vi styrker folkeretten, respekten for FN-pagten og begynder at arbejde direkte for fredsmægling.

Verden har ikke brug for en ny supermagt. Danmark bør i stedet arbejde for en styrkelse af FN, respekt for folkeretten og aktiv fredsmægling i verdens konflikter, og vi skal selvfølgelig fastholde forsvarsforbeholdet i EU.

Fuld fart på unionstoget

Efter det britiske folks nej til et fortsat EU-medlemskab skete der nøjagtigt det samme, som der altid sker, når en befolkning har stemt nej til et EU-relateret spørgsmål.

Der blev talt lidt om, at man burde lytte til vælgerne – og derefter kørte unionstoget videre i samme retning som før. Målet er en stadig snævrere union, og det vil EU-toppen i hvert fald ikke ændre ved. Ikke en gang, når EU’s næststørste befolkning vælger at træde ud af unionstoget.

Det er derfor en illusion at tro på en reel reform af EU. Vi må i stedet vænne os til, at EU kun kan bevæge sig i retning af en statsdannelse, og at EU-toppen mener, at EU-staten skal være en militær supermagt.

Storbritannien har været meget kritiske over for EU’s militarisering, og når de træder ud af EU, så vil de mere unionsivrige regeringer have mere frit spil – ikke mindst den tyske og franske regering.

Militarisering af EU

Det kan allerede ses. For efter Brexit har EU oprettet en forsvarsfond, etableret en slags forløber til et militært hovedkvarter (Military Planning and Conduct Capability), og på EU-topmødet i juni blev der desuden startet en proces med at lave en forsvarsplan inden for det såkaldte forstærkede samarbejde.

EU’s medlemslande skal i meget nær fremtid have meldt tilbage, hvordan de vil bidrage til EU’s forsvarsplan. Derudover ses der på muligheden for, at EU’s investeringsbank skal kunne støtte militære projekter. Det er endnu ikke tilladt. Men EU’s topmøde i juni støttede ideen om, at investeringsbanken kan bruges til at bakke op om militære projekter.

Den nye forsvarsfond skal i øvrigt støtte militær forskning, udvikling og indkøb af våben, og fra 2020 vil fonden råde over 11 milliarder skattekroner om året. Penge til fonden vil blandt andet blive taget fra miljøforskning.

Danmark er heldigvis ikke direkte med EU’s overordnede militarisering, da vi har et forsvarsforbehold i EU. For eksempel er vi ikke med i EU’s kampgrupper og EU's forsvarsagentur. Det kan vi glædes over. Men vi vil indirekte blive berørt af EU’s militarisering. Det skyldes, at nogle af udgifterne på det militære område vil blive betalt af EU’s fælles pengekasse, og at vi er med i EU.

Danmarks regering har desuden lagt op til, at vi kan deltage i forsvarsfondens arbejde, og der skal tages stilling fra sag til sag. Dette vil være et brud på forsvarsforbeholdet og må stoppes.

Danmarks regering bør derfor gøre det klart for EU, at vi ikke kan eller skal betale for eller deltage i militariseringen af EU. Vi bør som land gå en helt anden vej.

Vi bør vende tilbage til FN-sporet i vores fredsarbejde. Vi kan nemlig kun få en fredelig verden, hvis vi styrker folkeretten, respekten for FN-pagten og begynder at arbejde direkte for fredsmægling.

Jeg ser derfor også meget gerne, at Danmark dropper EU’s terrorliste og i lighed med Norge bliver en aktiv nation i arbejdet for fredsmægling i verdens konflikter. For EU’s terrorliste har været meget skadelig for det internationale fredsarbejde. Men at bruge skattekroner på at støtte EU’s militærindustri og at lave et militært EU vil også være til skade for freden.

Verden har ikke brug for endnu en supermagt!

Ja til fred, FN og forsvarsforbeholdet – Nej til EU’s militarisering.