I disse dage oplever vi en massiv skræmmekampagne om retsforbeholdet.

På landets togstationer kan man se Socialdemokraternes ja-plakater om kvindehandel, indbrudsbander og pædofile netværk.

Et nej sikrer, at vi kan stille vores folketingspolitikere til ansvar for de terrorlove, der bliver indført i Danmark.

Ud af den blå luft opfinder justitsminister Søren Pind (V) et argument om, at Sverige vil bruge et dansk nej til at kræve flere flygtninge til Danmark. Og terror-frygten bliver brugt for eksempel af Københavns overborgmester Frank Jensen.

Skræmmeargumenterne om retsforbeholdet bygger på halve sandheder og fri fantasi.

Læren fra Norge

Lad os begynde med argumentet om kvindehandel. I virkelighedens verden, så har Danmark en lovgivning, der er på niveau med EU.

Og hvis vi ser på Norge, der ikke har givet EU overstatslig magt på retsområdet, så gør Norge endnu mere for at bekæmpe menneskehandel end Danmark. Intet i retsforbeholdet forhindrer os fra at lære af Norge.

Når det gælder anden grænseoverskridende kriminalitet som for eksempel pædofile netværk og røverbander, så vil Danmark efter et nej stadigvæk have et dansk politi.

Det er derfor helt og aldeles urealistisk, at Danmark bliver et fristed for grænseoverskridende kriminalitet.

Vi kan desuden se, at Norge, Island og Schweiz, der ikke har givet EU overstatslig magt på retsområdet, kan samarbejde internationalt om bekæmpelse af kriminalitet, og på ingen måde er ramt af mere kriminalitet end EU-landene.

Frygten for terror

Prikken over i’et i skræmmekampagnen er dog truslerne om terror.  

Københavns overborgmester Frank Jensen har meldt sig i koret af dem, der bruger terrorfrygten for at få et ja (Metroxpress den 26. november 2015).

Men helt ærligt, Frankrig eller Belgien har ikke noget retsforbehold. Så lad os lige starte med at slå fast, at en overstatslig EU-retspolitik ikke er en garanti imod terror.

Vi kan også slå fast, at lande inden for og uden for EU samarbejder om bekæmpelse af terror.

I den globale politiorganisation Interpol, som Danmark stadigvæk er medlem af efter et nej, er der et tæt samarbejde. Men det vil også være i Europols interesse at samarbejde med Danmark efter et nej.

Europol har operationelle aftaler med Norge, Island og Schweiz og selv lande så langt væk som Australien. Det er derfor helt urealistisk, at vi bliver sat uden for et internationalt samarbejde i akutte situationer.

Demokratiet

Men hvad, der er endnu vigtigere i en terrortid, er, at vi ikke svækker demokratiet.

Panikbeslutninger i en terrortid er meget farlige for vores retssikkerhed, vores privatliv og menneskerettighederne.

Et nej sikrer, at vi kan stille vores folketingspolitikere til ansvar for de terrorlove, der bliver indført i Danmark. Et nej sikrer nemlig, at et nyt Folketing kan ændre på lovene i Danmark.  

Anderledes ser det ud efter et ja. Hvis Danmark giver EU overstatslig magt angående terrorlovgivning, så fanger bordet, og ikke engang et 100 procent enigt Folketing vil kunne ændre lovene, og vi kan ikke – så længe vi er med i EU – tage områderne tilbage igen. En overstatslig retspolitik vil derfor svække demokratiet.

Vi kan, og vi skal samarbejde internationalt om bekæmpelse af kriminalitet. Men vi skal give demokratiet de bedste vilkår – især en tid med terrorfrygt.

Stem nej den 3. december.