I disse dage oplever vi en massiv skræmmekampagne om retsforbeholdet. På landets togstationer kan man se Socialdemokraternes ja-plakater om kvindehandel, indbrudsbander og pædofile netværk. Ud af den blå luft opfinder justitsminister Søren Pind (V) et argument om, at Sverige vil bruge et dansk nej til at kræve flere flygtninge til Danmark. Og terrorfrygten bliver brugt for eksempel af Københavns overborgmester Frank Jensen. Ja-sidens skræmmekampagne er simpelthen ved, at nå nye højder! 

Skræmme-argumenterne om retsforbeholdet bygger også på halve sandheder og fri fantasi. 

Det minder meget om folkeafstemningen om euroen, hvor danskerne også blev udsat for en massiv skræmmekampagne. Den gang var der heller ingen grænser for hvilke ulykker, der ville ramme Danmark efter et nej. Der var trusler om dyrere boliglån, milliardudgifter for staten, og pensionen var truet. Men alle ja-sidens argumenter blev gjort til skamme efter det danske nej til euroen.

Danmark blev ikke bombet tilbage til stenalderen. Nej faktisk viste det sig, at nejet til euroen var en fordel for Danmark. Vi har i lange perioder efter nejet haft lavere renter end de fleste eurolande, og Danmark har undgået krav fra EU om at stille med garantier til eurolande for over 338 milliarder danske kroner (tv2.dk 13. juli 2012). Et beløb, der svarer til 11 faste forbindelser/broer over Øresund.  

Skræmmeargumenterne om retsforbeholdet bygger også på halve sandheder og fri fantasi. 

Læren fra Norge

Lad os starte med argumentet om kvindehandel. I virkelighedens verden, så har Danmark en lovgivning, der klart er på niveau med EU-lovgivningen. Og hvis vi ser på Norge, der ikke har givet EU overstatslig magt på retsområdet, så gør Norge endnu mere for at bekæmpe menneskehandel.

Norge giver ofre for menneskehandel en længere refleksionsperiode end Danmark og mulighed for permanent opholdstilladelse. Derudover så har Norge politi udsendt til Østeuropa. Der er intet i retsforbeholdet, der forhindrer Danmark i at gøre mere for at bekæmpe menneskehandel. Så min opfordring til flertallet i Folketinget er: Lær af Norge efter et nej! 

Når det gælder anden grænseoverskridende kriminalitet for eksempel pædofile netværk og røverbander, så vil Danmark efter et nej stadigvæk have et dansk politi (!). Det er derfor helt og aldeles urealistisk, at Danmark bliver et fristed for grænseoverskridende kriminalitet. 

Vi kan desuden se, at Norge, Island og Schweiz, der ikke har givet EU overstatslig magt på retsområdet, kan samarbejde internationalt om bekæmpelse af kriminalitet og på ingen måde er ramt af mere kriminalitet end EU-landene.

Ifølge ja-sidens skræmmeargumenter burde Norge, Island og Schweiz jo være fristeder for de mest uhyggelige former for kriminalitet. Men det er bare ikke tilfældet. Det er ikke farligere at gå på gaden i Oslo, Reykjavik og Bern end det er at gå på gaden i Bruxelles, Paris og Berlin. Det er en kendsgerning! 

Søren Pinds skræmmeargument om flygtningene viser, at ja-siden er ved at gå i panik. Han prøver at true danskerne med, at Sverige vil kunne presse Danmark til at tage flere flygtninge efter et nej. Jeg synes, det er ynkeligt.

Det er min klare holdning, at Danmark kan og bør gøre mere for at hjælpe mennesker på flugt, og at vi bør vise større medmenneskelighed. Men et nej betyder, at flygtningepolitikken afgøres af Folketinget, og et nej vil da på ingen måde give Sverige magt over, hvor mange flygtninge Danmark skal tage. Det er fri fantasi, Pind! 

Frygten for terror

Prikken over i’et i skræmmekampagnen er dog truslerne om terror, hvis vi stemmer nej.  

Københavns overborgmester Frank Jensen, som jeg ellers har respekt for, har meldt sig i koret af dem, der bruger terrorfrygten for at få et ja:

”Jeg ved, at København er et terrormål. Som overborgmester har jeg kun en tanke for øje, og det er at beskytte byen så meget som muligt. Hvis Københavns politi kobles af samarbejdet med de andre lande, vil jeg være meget bekymret i den periode”, Frank Jensen (Metroxpress den 26/11-2015). 

Men helt ærligt, Frankrig og Belgien, der har været udsat for terrorhandlinger, har givet EU overstatslig magt på retsområdet, og hverken Frankrig eller Belgien har noget retsforbehold i EU. Så lad os lige starte med at slå fast, at en overstatslig retspolitik ikke er en garanti imod terror. 

Vi kan også slå fast, at lande inden for og uden for EU samarbejder om bekæmpelse af terror. Se bare på den globale politiorganisation Interpol, som Danmark stadigvæk er medlem af efter et nej. Interpol har et center, der netop fokuser på kampen mod terror (Counter-Terrorism Fusion Centre). 

Men det vil også være i EU’s politimyndighed Europols interesse at samarbejde med Danmark efter et nej. Europol har operationelle aftaler med Norge, Island og Schweiz og de har selv aftaler med lande så langt væk som Colombia og Australien. Det er derfor helt urealistisk, at vi bliver sat uden for et internationalt samarbejde mod terror. Dansk politi vil da også tale med politiet i vores nabolande, hvis der er en akut trussel. 

Demokratiet

Men hvad der er endnu vigtigere i en terrortid er, at vi ikke svækker demokratiet. Panikbeslutninger i en terrortid er meget farlige for vores retssikkerhed, vores privatliv og menneskerettighederne. Derfor skal vi netop give demokratiet de bedste vilkår og forsvare mulighederne for, at vi kan lære af vores fejl. 

Et nej sikrer, at vi kan stille vores folketingspolitikere til ansvar for de terrorlove, der bliver indført i Danmark. Et nej sikrer nemlig, at et nyt Folketing kan ændre på lovene i Danmark.  

Anderledes ser det ud efter et ja. Hvis Danmark giver EU overstatslig magt angående terrorlovgivning, så fanger bordet og Danmark vil ikke kunne ændre lovene, og vi kan ikke – så længe vi er med i EU – tage områderne tilbage igen. Folketinget vil også miste initiativretten, hvis EU får overstatslig magt over terrorlovgivningen. Et ja vil derfor svække demokratiet. 

Vi kan og vi skal samarbejde internationalt om bekæmpelse af kriminalitet. Men vi skal give demokratiet de bedste vilkår – især i en tid med terrorfrygt. 

Stem nej den 3. december.