Efter 52 års krig og næsten fire års fredsforhandlinger lykkedes det. Colombias regering og landets største guerillagruppe FARC underskrev den 23. juni en fredsaftale, som skal godkendes af det colombianske folk ved en folkeafstemning den 2. oktober i år.

Norges særlige rolle var mulig, fordi Norge ikke følger EU’s terrorliste og EU’s udenrigspolitik. 

Norge havde en helt særlig rolle i forhandlingerne om fred i Colombia. I stedet for at følge EU's terrorstempling af FARC valgte Norge aktivt at støtte fredsforhandlingerne. Danmark kan lære af Norge, og vi bør sammen med Norge arbejde for fred i verden i stedet for blindt at følge EU. 

Det var ikke en nem opgave at nå til en fredsaftale, og som i alle konflikter er der sket massive overgreb mod civile, og der er nok ikke nogen familie i Colombia, som ikke har været berørt af konflikten.

Fortjener fred

Det colombianske folk har gennemgået mange lidelser. Hundredtusinder er blevet dræbt som følge af konflikten, og mere end seks millioner er blevet fordrevet. Jeg håber derfor meget, at fredsaftalen vil blive respekteret, og at det colombianske folk vil bakke op om aftalen i den kommende folkeafstemning. For de fortjener virkelig at få lov til at leve i fred. 

Både Colombias præsident Juan Manuel Santos og FARC’s leder Rodrigo Londoño (“Timochenko”) var rejst til Havanna den 23. juni for at deltage i en højtidelighed for fredsaftalen sammen med FN’s generalsekretær Ban Ki-moon og fem latinamerikanske præsidenter.  Fredsaftalen giver også FN en vigtig rolle i sikringen af fred, da en FN-styrke skal sikre indsamlingen af FARC’s våben og blandt andet hjælpe med at destruere våbnene.

Norges rolle

Norge har i flere årtier været engageret i freds- og forsoningsarbejdet i Colombia og har deltaget i en lang række dialoginitiativer med skiftende colombianske regeringer samt guerillagrupperne FARC (Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia-Ejército del Pueblo) og ELN (Ejército de Liberación Nacional).  

Norge var sammen med Cuba med til at bakke op om fredsprocessen. Forhandlingerne blev indledt i Oslo i oktober 2012 og sluttede som sagt i Havanna.

Norge og Cuba havde, længe før forhandlingerne begyndte, udført en fortrolig og sonderende dialog med parterne i konflikten med henblik på at nå frem til en ramme for forhandlingerne.

Norge deltog ved forhandlingsbordet, havde regelmæssig kontakt med de forskellige parter og bidrog i vanskelige situationer med input og ekspertise. Derudover har Norge bidraget økonomisk til fredsprocessen. Men selve fredsprocessen havde de colombianske parter i førersædet, og man kan derfor sige, at den er ”colombiansk-ejet”.

Norges særlige rolle var mulig, fordi Norge ikke følger EU’s terrorliste og EU’s udenrigspolitik. 

EU’s terrorliste

EU valgte i stedet at terrorstemple FARC. Netop som EU har gjort det i mange andre konflikter. Heldigvis fik EU’s terrorstempling af FARC ikke nogen afgørende betydning. 

Men i Sri Lanka-konflikten var EU’s terrorstempling af De Tamilske Tigre i 2006 med til at ødelægge den igangværende fredsproces, hvor Norge også spillede en central rolle. Efter EU’s terrorstempling startede kamphandlingerne i Sri Lanka, og mange mennesker blev dræbt.   

Jeg har ingen forståelse for, at Danmark blindt følger EU’s udenrigspolitik og EU’s terrorliste. Og jeg har ingen forståelse for de nedskæringer, der sker i Danmarks udenrigsministerium. Vi burde aktivt bakke op om Norges indsats for fred i verden. 

EU’s terrorstempling af grupper i forskellige konflikter bidrager ikke til fred i verden. I de ”bedste” tilfælde vil en terrorstempling af en part i en konflikt kun forhindre, at EU-lande som for eksempel Danmark kan bakke op om fredsprocesser, og i værste fald fører EU’s terrorstemplinger til en eskalering af væbnede konflikter, og at mennesker dør.  

Det er derfor på tide, at vi bryder med EU’s terrorliste og EU’s udenrigspolitik. Og vi bør ligesom Norge sætte ressourcer af til fredsmægling. 

Ja til en aktiv dansk fredspolitik! 

Nej til EU’s terrorliste!