28 Oct 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Er kommunerne med på den grønne vogn?

Blogs

Leif Kajberg
Næstformand i Rådet for Bæredygtig Trafik
Uddannet bibliotekar, næstformand i Rådet for Bæredygtig Trafik, sekretær foreningen Frit Norden, aktiv i Danmarks Naturfredningsforening, Gladsaxe.
Blogindlæg af Leif Kajberg
fre. 11. sep - 2020
fre. 01. nov - 2019
tor. 04. jul - 2019

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Tirsdag, 26. juni, 2018, 10:44:38

Er kommunerne med på den grønne vogn?

Der må skabes et stærkt pres for mere handlekraft og selvstændighed til landets kommuner på klimaområdet.

Kommunerne er så småt ved at komme med på den grønne vogn. Overfladisk set.

Gladsaxe Kommune har sendt en Gladsaxestrategi i høring. Og det er godt nok en kalorielet omgang.

Nogle kommuner har udarbejdet planer og visionsoplæg for den grønne omstilling, der på det verbale plan ”sætter barren højt”.

Det gælder for eksempel KBH2025, Klimaplanen for Københavns Kommune med det forkromede mål, at København skal være verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

Den rummer initiativer fordelt på fire spor, der tilsammen skal bidrage til at nå målet om CO2-neutralitet. Og et af sporene omhandler mobilitet.

Gladsaxe Kommune har sendt en Gladsaxestrategi i høring. Og det er godt nok en kalorielet omgang med velmenende men luftige hensigtserklæringer. To udsagn og målformuleringer relaterer sig til transport og klima: 

”Forbindelserne i byen bliver styrket, så det er nemt og sikkert at komme rundt og benytte byens mange tilbud i bil, på cykel eller med offentlig transport.”

Og: ”Satsning på klimavenlig transport. Vi vil knække kurven og nedsætte CO2-udledningen fra transport. Derfor udvikler vi den kollektive transport og cykeltrafik og foretager en massiv investering i letbanen.”

Men der er et synligt svælg mellem de flotte intentioner og den faktiske ageren. Det er slet ikke gennemgribende nok.

Ja, det er skam fint nok med letbanen, men hvor er de tiltag, som tager fat ved ondets rod og direkte adresserer den motoriserede transports klimaskadelige effekter?

Indgreb og restriktioner over for eksempelvis dieselbiler og parkeringspladser?

For hvor fedt er det lige at cykle – og kommunen har skam gang i udvidelsen af cykelstinettet, og ros for det – på stærkt trafikerede gader, hvor man får lungerne fyldt med partikler fra dieselbiler, lastbiler og bussers udstødning (NOx), bremser og dæk?

Og hvor systematisk måler man egentlig smoggen og luftforureningens intensitet i kommunen? Desværre er der grænser for, hvad kommunerne kan udrette.

Der må derfor skabes et stærkt pres for mere handlekraft og selvstændighed til landets kommuner på klimaområdet.