28 Oct 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Luftfarten sætter store CO2-aftryk

Blogs

Leif Kajberg
Næstformand i Rådet for Bæredygtig Trafik
Uddannet bibliotekar, næstformand i Rådet for Bæredygtig Trafik, sekretær foreningen Frit Norden, aktiv i Danmarks Naturfredningsforening, Gladsaxe.
Blogindlæg af Leif Kajberg
fre. 11. sep - 2020
fre. 01. nov - 2019
tor. 04. jul - 2019

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 11. oktober, 2018, 07:59:45

Luftfarten sætter store CO2-aftryk

Transporten er et virkeligt smertensbarn, når det gælder udledning af CO2. Og flyvningen, som hidtil i alt for stort omfang er gået under radaren, er en mega-synder.

For få dage siden fik vi den længe ventede rapport fra FN’s klimapanel, som fastslår: ”At begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader celsius vil kræve hastige og vidtrækkende omstillinger uden fortilfælde af enhver side af samfundet”. Altså inden for alle sektorer.

Prisstrukturen for flyvning skal ændres, så flyvningens klimaskadelige virkninger virkelig afspejles i priserne.

Og her er transporten et virkeligt smertensbarn, og flyvningen, som hidtil i alt for stort omfang er gået under radaren, er en mega-synder.

For selvom bilerne i EU står for 73 procent af udledningen af drivhusgasser (GHG), er luftfartens 13 procent alvorlige af mindst tre grunde:

  1. Flyvning enormt energitung. 
  2. Flyvningen vokser hurtigt. 
  3. Udledning af GHG oppe i atmosfæren er langt værre for klimaet end udledning ved jorden.

Udledning af GHG oppe i atmosfæren er langt værre for klimaet end udledning ved jorden. Stigningen af flyrejser er tredoblet siden 1990, og væksten i EU er for tiden 2,5 procent per år. Og stigningen er større ude i verden. På verdensplan forventes således en fordobling de næste 20 år.

Stigningen modsvares ganske vist af små forbedringer af flyenes brændstofeffektivitet, måske en procent om året. Altså peanuts. Fly frembringer skønsvis en klimaeffekt, som er 2,7 gange større end selve CO2-udledningen (IPCC – nye tal ventes i løbet af efteråret).

I Rådet for Bæredygtig Trafik har vi i den sidste tid haft et skærpet fokus på flyvning og agiteret for opprioritering af grænseoverskridende togforbindelser, ikke mindst nattogene. Vi havde for eksempel en happening foran Spies i Ørestaden og et møde den 4. oktober i Indre Bys kulturhus med omkring 150 deltagere, og mange unge. Glædeligt.

Poul Kattler fra det nystartede flyvningskritiske initiativ Bevar Jordforbindelsen og Rådet for Bæredygtig Trafik introducerede. Og der var oplæg af NOAH Ungdom-repræsentanter, meteorologen Jesper Theilgaard og Jeppe Juul, Det Økologiske Råd og præsident for organisationen Transport & Environment.

Mest kontant var Jeppe Juul nok. Han affærdigede med afsæt i forskningsbaseret dokumentation luftige forestillinger om klimavenlige fly og ”grønt flybrændstof” og hurtige tekniske fix, der går ud på at trække CO2 ud af atmosfæren.

Kurt Bauer fra de Østrigske Baner fortalte levende og entusiastisk om, hvordan det er muligt at bruge toget som erstatning for fly, men det er virkelig svært at ekspandere inden for den grænseoverskridende togtrafik, og nattogene, når politikerne i den grad sidder på hænderne. Og når man ikke vil pille ved flytrafikkens helt urimelige begunstigelser.

Hvad skal der så ske? Jo, prisstrukturen for flyvning skal ændres, så flyvningens klimaskadelige virkninger virkelig afspejles i priserne. Og midlet? Jo, ikke mindst ”kloge” målrettede skatter: Effektiv afgift på flybrændstof. Moms på flyvning de steder, hvor der i øvrigt er moms på transport. Og stop for offentlige tilskud til lufthavne.