Konsulentfirmaet Incentive barslede i starten af januar med en ny samfundsøkonomisk analyse af Femern Bælt-forbindelsen, som viser, at projektet som investering betragtet, også er en god forretning for samfundet. 

I svensk optik har visionen været at benytte Sjælland og Lolland-Falster som trædesten på vejen til det europæiske kontinent! 

Analysen viser, at tunnelen og de tilsluttende store investeringer i tilhørende veje og baner i Danmark og Tyskland vil give et positivt afkast for Europa på 5,0 procent, svarende til en nettogevinst på 26 milliarder kroner. Og ser man på effekten alene for Danmark, bliver afkastet 5,4 procent, svarende til 28 millarder kroner. Det sandsynliggør ifølge analytikerne, at Femern Bælt-projektet vil være en gevinst både for Danmark og i et europæisk perspektiv.

Myterne om Fermern Bælt

Og transportministeren og hans medsammensvorne i Folketinget har været rigtig godt tilfredse med analysens hovedbudskab. Magnus Heunicke og Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen satte sig således for i fællesskab at udrydde myter om den nye faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland. Det skete i en kronik i Jyllands-Posten. Nu skulle kritikerne af projektet sættes på plads, og indvendinger skydes ned. Men de to politikere aflirede blot deres svada om arbejdspladser, regional udvikling, forøgede trafikmængder og "robust økonomi". Der blev ikke aflivet nogen myter i denne omgang.

Og i mellemtiden er kritikken taget til. Tyske toneangivende politikere og eksperter har længe været valne i forhold til Femern Bælt-projektet, og det er på det seneste kommet frem, at de sidste anlægsarbejder på den tyske side (jernbanen) måske først vil være færdige i 2030! Det udtaler Bettina Hagedorn, SPD, som er formand for de tyske statsrevisorer og en indgående kender af hele Femern-forløbet.

Tidsplanen for den samlede forbindelsen vil dermed være skredet gevaldigt. Det er en ordentlig begmand til Magnus Heunicke og flertallet af danske transportpolitikere, som skal tage stilling til lovforslaget/anlægsloven om Femern Bælt-forbindelsen i februar.

Svenske drømme

Der er meget varm luft i hele Femern Bælt-projektet, og hvorfor skulle flere modulvogntog og privatbilister via Femern dog bidrage til varig bæredygtig udvikling? OK, jernbanen styrkes også med elektrificeret drift og højere hastigheder, men vi ved jo intet om den fremtidige faktiske fordeling mellem motoriseret trafik og skinnebaseret transport. 

Som tidligere statsminister Poul Schlüter sagde det i en P1 radiodokumentar: Når vi skulle have en fast forbindelse over Femern Bælt, skyldtes det hensynet til svenskerne.

Femern Bælt blev fra svensk side kædet sammen med Øresundsbroen. For i den svenske optik har visionen jo hele tiden været, at man i fremtiden skulle kunne benytte Sjælland og Lolland-Falster som trædesten på vejen ned til det europæiske kontinent! Altså hensynet til svensk storkapital og svenske industriforetagenders afsætningsmuligheder. De miljø- og klimamæssige konsekvenser er imidlertid en joker af rang, og man skal i hvert fald ikke fæste lid til transportministeren og borgerlige politikeres forsikringer.