Så er den desværre gal igen: Regeringen er nu gået på jagt efter nye skattelettelser til de rigeste, og denne gang er det arveafgiften, de har udset sig.

Det er da ikke helt urimeligt, at arvinger skal betale skat af penge, der bare dumper ned i skødet på dem.

I LO synes vi, at det naturligvis skal være muligt at give noget videre til sine efterladte. Sådan er det også i dag: De første knap 300.000 kroner er helt afgiftsfri. Den grænse betyder, at over halvdelen af alle arvinger – helt præcis 55 procent – ikke betaler så meget som én krone i arveafgift.

De facto topskattelettelser

Nu ønsker regeringen så at sænke arveafgiften og dermed øge uligheden. For det er jo personer fra de rigeste familier i Danmark, som arver de største formuer, og derfor vil få den største skattesænkning – mens personer fra de fattigste familier ikke får en rød reje. Af de personer, som rent faktisk betaler arveafgift i dag – dvs. under halvdelen af arvingerne – vil de rigeste få en skattesænkning, der er fem gange større end dem, der betaler mindst i arveafgift. Med andre ord: Mindre arveafgift betyder større ulighed. Det er den helt forkerte vej at gå.

Nogle vil hævde: "Jamen der er jo allerede betalt skat af pengene". Den påstand holder ikke. Rigtigt mange arvede formuer er skabt ved skattefri gevinster på fast ejendom. Det vil sige boliggevinster, der ikke er blevet beskattet tidligere, og som regel er opstået, uden at nogen har løftet en finger, men alene fordi de har haft råd til at købe bolig det rigtige sted på et heldigt tidspunkt.

Andre betaler skat af de penge, man tjener på reelt at arbejde – så er det da ikke helt urimeligt, at arvinger skal betale skat af penge, der bare dumper ned i skødet på dem.

Velfærden vil lide

I Danmark er der bred opbakning til vores skattefinansierede velfærdssystem, og udover at øge uligheden vil en nedsættelse af arveafgiften ramme os alle sammen! For der er desværre ikke både råd til skattelettelser og velfærd. Vores velfærdssamfund er i forvejen presset, og i fremtiden kan vi se frem til store årgange af blandt andet ældre, som af gode grunde koster mere på velfærdsbudgettet.

Derfor vil det selvfølgelig have konsekvenser at undvære de 4,5 milliarder kroner, som arveafgiften bidrog med i 2017. Hvis de forsvinder, hvor skal der så spares? Er det på ældreplejen? På daginstitutionerne? På sygehuse?

Dét er da helt skævt og i klar strid med borgernes egne ønsker. Gang på gang har danskerne svaret, at de foretrækker velfærd frem for skattesænkninger. I LO mener vi også, at vi som samfund bør prioritere vores fælles velfærd og uddannelse. Det kræver, at der kommer skattekroner i kassen. Og her er det helt på sin plads, at de bredeste skuldre også betaler deres bidrag. En afskaffelse af arveafgiften vil medvirke til at øge uligheden og udhule velfærden – i en tid, hvor der er brug for det stik modsatte