LO sætter i næste uge fokus på teknologiske tigerspring og fremtidens arbejdsmarked. Det gør vi blandt andet på en konference mandag, hvor vi har sat statsministeren og Mette Frederiksen i stævne.

Vi vil jo gerne fremskridt og nye udfordringer, altså når vi er rige, lige og trygge.

Den teknologiske udvikling sker nemlig i et hæsblæsende højt tempo netop nu. Og det er tydeligt, at vi står overfor store forandringer på arbejdsmarkedet: Mange job vil blive automatiseret. Ikke kun industrijob, som vi tidligere har set, men alle job med rutinefunktioner.

I LO har vi intet imod høj fart. Vi ser robotter som vejen til vækst, velstand og mindre nedslidning. Og vi har endda også en god ro i maven, når vi tænker på, at ”vi lønmodtagere, vi har klaret store omvæltninger på arbejdsmarkedet før”. Vi har jo (heldigvis) ikke massearbejdsløshed i dag, fordi vi har industrialiseret landbruget eller indført computere på arbejdspladserne.

Det er nemlig samfundets ansvar at tage hånd om omstillingen. Vi kan ikke styre teknologien, men vi kan som samfund sikre os, at vi står klar til at gribe mulighederne og til at afbøde de negative konsekvenser. Ellers er det klart, at danskerne bliver utrygge ved udviklingen.

Danske virksomheder bliver nødt til at være blandt de bedste i verden til at bruge robotter, hvis de skal overleve på det internationale marked. Det er lykkedes indtil videre. Danmark ligger på en 6. plads, hvad angår antal industrirobotter pr. 10.000 medarbejder.

Det skyldes i høj grad vores særlige danske arbejdsmarked, hvor vi til gengæld for at acceptere fleksible ansættelseskontrakter også har et stærkt sikkerhedsnet og gode muligheder for uddannelse.

Derfor har vi udviklet en god arbejdsdeling mellem mennesker og robotter og opkvalificerer arbejdsstyrken til at kunne håndtere ny teknologi. Med lige dele fleksibilitet, sikkerhed og solid uddannelse har vi indrettet en succesfuld social samfundskontrakt. Derfor kan danske lønmodtagere mere trygt gå fremtiden i møde: Vi vil jo gerne fremskridt og nye udfordringer, altså når vi er rige, lige og trygge.

Problemet opstår, når vi gang på gang oplever dagpengeforringelser, kontanthjælpsloft og beskæringer i uddannelse, der rammer arbejdsløse kollegaer. Det stækker vores kompetencer, og det truer vores unikke samfundsmodel. For vi vil ikke finde os i fortsat at blive afskediget let, hvis der ikke er et ordentligt sikkerhedsnet til at gribe os bagefter. Så stiger utrygheden, og hvis folk heller ikke har kompetencerne til at kunne finde et nyt job, så går det galt.  

Derfor arbejder vi benhårdt for, at de næste trepartsforhandlinger til foråret kommer til at skabe mærkbare resultater på efter- og videreuddannelse. I min optik vil opkvalificering af lønmodtageres kompetencer være dét, der afgør, om vi samlet set taber eller vinder på den udvikling, vi ikke kan eller skal forhindre.

En god balance mellem fleksibilitet og sikkerhed og en massiv satsning på efter- og videreuddannelse. Hele livet. Det er fremtiden.