Jeg bliver ofte spurgt om LOs - og min - holdning til den handels- og investeringsaftale, som EU netop nu forhandler med USA. Den såkaldte TTIP.

Vi vil have garantier for, at offentlig service og tjenester ikke bliver omfattet af aftalen.

Jeg kan ikke endeligt vende tomlen op eller ned - for forhandlingerne er i fuld gang. Men jeg - og dansk fagbevægelse - har et kompas: Klare holdninger til frihandel, til demokrati, arbejdstagerrettigheder og velfærd.

Jeg er tilhænger af fri handel og fair konkurrence. Jeg mener, det er svært at være andet, når man bor i et lille land, hvor vi er dygtige til meget og verdens bedste til bestemte ting. Men ikke til alt. 

Vi danskere ved om nogen, at når vi handler sammen, bliver vi rigere og får råd til mere velfærd. Vi kan ikke producere alting selv, og vores hjemmemarked er ikke stort nok til danske virksomheder med ambitioner. Biler køber vi af tyskerne. De køber vores vindmøller og legoklodser. Det gavner os alle.

Jeg er også en dialogens kvinde, og jeg mener, at man skal holde sig ved bordet, så længe det overhovedet giver mening. For det er sådan, man får mest indflydelse. 

ERGO: Når EU forhandler en handels- og investeringsaftale med USA, holder vi os til. Vi følger forhandlingerne tæt. Vi øver indflydelse og giver vores besyv med, hvor vi kan.

Friere handel må nemlig IKKE ske på bekostning af demokrati, velfærd og arbejdstagerrettigheder. Det er grundlæggende forudsætninger for os. Og det er også afgørende for fagbevægelsens stillingtagen, når et aftaleudkast ser dagens lys.

Indtil da bruger vi de platforme, vi tilkæmper os, til netop at kræve respekt for arbejdstagerrettigheder. Der skal henvises tydeligt til ILOs kernekonventioner, ligesom retten til at organisere sig og forhandle kollektivt skal være klokkeklar. 

Det er vigtigt for os, at de enkelte stater kan have høje ambitioner, hvad angår beskyttelse af arbejdstagere og deres rettigheder. Sådanne ambitioner må ikke betragtes som handelshindringer. 

Vi vil også have sikre garantier for, at offentlig service og tjenester som fx uddannelse og sundhed ikke bliver omfattet af aftalen. Og vi vil have en aftale, der baserer sig på demokrati og instanser, vi kender fra et retssamfund. Vi er skeptiske over for investorbeskyttelse, som giver udenlandske investorer mulighed for at anlægge sag mod et land - helt uden om de nationale domstole.

Endelig så jeg gerne, at forhandlingerne var forbundet med større åbenhed. Det ærgrer mig, at debatten om TTIP foregår på baggrund af lækkede dokumenter, som måske/måske ikke er retvisende for processen.

På den anden side oplever LO, at forhandlerne faktisk gerne vil dialogen. Og det er noget, der giver point i min bog.

I næste uge er jeg fx inviteret til dialog med hovedforhandlerne på TTIP-aftalen, EU-kommissær Malmstrøm og USA's handelsrepræsentant Froman. Jeg ser her frem til få en status og en god debat om vigtigheden af en god offentlig sektor, demokrati og faglige rettigheder.