Vi skal have højere ambitioner på arbejdsmiljøets vegne
Blogs
Vi skal have højere ambitioner på arbejdsmiljøets vegne
Dårligt arbejdsmiljø er dyrt for den enkelte og for samfundet. Derfor er det glædeligt, at vi sidste år fik en politisk aftale, der stopper mere end 10 års nedskæringer i Arbejdstilsynet.
I denne uge viste en ny undersøgelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, at hele 58 procent af lønmodtagerne oplever, at deres arbejde er kendetegnet ved stort arbejdspres.
Det er vigtigt at regulere forholdet mellem opgaver, kvalitet og tid – i stedet for at sende medarbejderne på kurser i at blive mere robuste.
Undersøgelsen, foretaget af Epinion blandt cirka 7.500 danskere, viste derudover, at næsten halvdelen forventer, at presset stiger de næste fem år. Mens kun fem procent forventer, at arbejdspresset bliver mindre.
Det er tal, som bør hejse det røde flag hos både politikere og virksomheder. For det er udbredt viden, at et højt og vedvarende arbejdspres medfører en øget risiko for medarbejdernes sikkerhed og sundhed.
Derfor var det også et vigtigt skridt, at vi sidste år fik en politisk aftale, der sætter retning for de kommende års arbejdsmiljøindsats. En aftale, hvor man endelig fik stoppet de evindelige nedskæringer, som har martret Arbejdstilsynet i mere end 10 år.
Folketingspolitikerne er advaret
Fagbevægelsen har i mange år advaret Christiansborg om, at besparelserne på Arbejdstilsynet ikke bare er uacceptabelt for de lønmodtagere, der betaler prisen med dårligere arbejdsmiljø, ringere sikkerhed og øget fysisk og psykisk nedslidning. Det er også en dyr affære for samfundsøkonomien som helhed, når lønmodtagere nedslides og må forlade arbejdsmarkedet før tid.
Derfor er det et vigtigt skridt i den rigtige retning, at Arbejdstilsynet nu får flere muskler til at løfte sin opgave og til at gøre mere for at forebygge dårligt arbejdsmiljø.
Med aftalen fik man også sat fokus på det psykiske arbejdsmiljø, som for første gang får sin egen bekendtgørelse. I dag accepteres det i al for høj grad, at arbejdsbelastningen i nogle brancher er potentiel sundhedsskadelig og psykisk nedslidende. Det skal vi have stoppet.
Tydeligere regler
Den nye bekendtgørelse skal være med til at gøre reglerne tydeligere for både arbejdstagere og arbejdsgivere – det vil sige gøre det klart, hvad arbejdsgiver skal leve op til. På den måde får vi mere fokus på den kollektive forebyggelse, som forholder sig til årsagerne i arbejdsmiljøet.
Her er det høje arbejdspres, som vores nye undersøgelse viser, et godt eksempel.
Alt for ofte hænger kravene til løsningen af opgaverne nemlig ikke sammen med den tid, der er til rådighed. Her skal problemerne løses ved at regulere på forholdet mellem opgaver, kvalitet og tid – i stedet for at sende medarbejderne på kurser i at blive mere robuste.
Med bekendtgørelsen får FH’s 25.000 arbejdsmiljørepræsentanter samtidig nogle længe ventede håndtag, som de kan bruge, når de skal tale problemer og løsninger i det psykiske arbejdsmiljø. Løsninger der er nødvendige for, at vi alle kan gå på arbejde uden at risikere at blive psykisk nedslidte.
Gavner den enkelte og samfundet
Det er vigtigt, for i FH er vores holdning klar: Arbejdsmiljø og forebyggelse skal prioriteres langt højere – både ude i virksomhederne og inde på Christiansborg. Høje ambitioner på arbejdsmiljøets vegne er ikke kun et spørgsmål om at få sat en stopper for de virksomheder, der ser stort på sikkerhed og sundhed for deres ansatte. Det er også til gavn for samfundsøkonomien.