Så skriver vi 2018, og vi har dermed også bevæget os ind i tiåret for den store økonomiske krise, der greb den kapitalistiske verden med enorm styrke i 2008.

Selvom overfladen kan se rosenrød ud, kan en storm hurtigt vise sig.

Da den brød ud og lagde den amerikanske bank- og finansverden øde, blev den omtalt som en finanskrise. Men som kommunisterne hele tiden har påvist, har der ikke blot været tale om en recession inden for rammerne af den traditionelle kapitalistiske krisecyklus, men om en strukturel krise der berører selve kapitalismens fundament.

Det var en overskudskrise med overskud af produktionskapacitet, overskud af likvide midler, overskud af fiktiv kapital og overskud af gæld. Det var en systemkrise, som udsprang af systemets indre modsætninger og begrænsninger.

Langvarig depression

Derfor er kapitalismen ikke for alvor kommet sig efter den endnu. Der har selvfølgelig været krusninger og op- og nedture undervejs, men taget som helhed har der lige siden været tale om en langvarig depression.

Siden midten af 2016 har der godt nok været et midlertidigt cyklisk opsving, men det er på baggrund af pauvre vækstrater Og selvom overfladen kan se rosenrød ud, kan en storm hurtigt vise sig – sådan som det skete i 2008.

Selvom der har været forøget økonomisk vækst i 2017, er væksten målt pr. indbygger i de største OECD-lande endnu ikke nået op på samme niveau som før krisen. Med andre ord; Verdensøkonomien er endnu ikke ude af den lange depression, der startede i 2008-2009.

Og der er nye faresignaler. Den marxistiske økonom Michael Roberts peger på i hvert fald to, nemlig profitter og gæld.

Data viser, at virksomhederne – i hvert fald i USA – har en negativ profitudvikling. Godt nok voksede profitterne i 2017, men hvis man undtager den finansielle sektor, er profitmassen stadig et godt stykke under dens foreløbige højdepunkt i 2014. Og en nedgang i profitterne fører som oftest til, at også investeringerne falder.

På verdensplan er billedet samlet set broget, blandt andet fordi de kinesiske virksomheders profitter er så høje.

For det andet: gælden. På verdensplan fortsætter især den private gæld med at vokse til nye rekorder. I G20-landene er den samlede gæld i den ikke-finansielle sektor (altså lån foretaget af regeringer, ikke-finansielle virksomheder og husholdninger) vokset til, hvad der svarer til 235 procent af deres samlede bruttonationalprodukter.

Recession på vej?

Så vidt advarsler fra en marxistisk økonom. Men også det amerikanske finansmagasin Bloomberg News har for et stykke tid siden anført, at analytikere fra en række store finansinstitutioner ser ”stadig stærkere beviser for”, at en recession igen nærmer sig.

Konklusionen ligger lige for: Ti år efter det store kriseudbrud står vi i en situation, hvor grunden under den kapitalistiske økonomi er som en sump, der kan give efter når som helst.

Velkommen til 2018!

>> LÆS ROBERTS ANALYSER: thenextrecession.wordpress.com