”Igen i år kan du og dit barn, sammen med DR Ramasjang, DR Ultra, Palles Gavebod og LEGO Fonden hjælpe børn ved at gøre gode gerninger”.

Det kan man ved at skrive sin gode gerning på et ”godhedsbevis” og sende den til Danmarks Indsamling via biblioteket. 

Hvad med at nævne, at multinationale firmaer skylder Afrika 124 milliarder kroner i skat?

Så støtter LEGO Fonden Danmarks Indsamling med 25 kroner (pr. gode gerning), der går til projekter som 12 af de største danske humanitære organisationer sætter i værk. Projekterne er ”målrettet de stille katastrofer” og den ”ekstreme fattigdom”, og vil gøre ”en mærkbar forskel for de fattigste”.

Det hele afsluttes med et stort tv-show på DR den 6. februar.

Det er jo sympatisk og nødvendigt. Men når nu de store humanitære organisationer fanger en stor del af den danske befolkning inklusive børnene i den bedste sendetid, hvorfor bruger man ikke denne enestående mulighed til også at fortælle om årsagerne til den ekstreme fattigdom?

For uden at forstå årsagerne til fattigdommen, kan man ikke være med til at fjerne den, vel? 

Når uretfærdighed "rammer"

Hvad med at fortælle om de ulige handelsforhold og såkaldte frihandelsaftaler, som vores regering og resten af EU presser på for?

Aftaler der er med til at skabe en stadigt stigende ulighed, således at de rigeste 62 personer i verden nu sidder på en formue, der er ligeså stor, som det den fattigste halvdel af alle folk i verden ejer tilsammen.

Hvad med at nævne, at multinationale firmaer skylder de afrikanske lande mere end den samlede bistand til kontinentet i skat, 124 milliarder kroner om året?

Så længe vi ikke gør noget ved de her og andre grundlæggende vilkår, der skaber og holder mennesker i fattigdom, kan vi fortsætte med at gribe til lommen i indsamlinger de næste 100 år – det vil forblive symptombehandling.  

Den endimensionelle fattige

På den lidt større klinge er Danmarks Indsamling og lignende kampagner også dybt problematiske for det billede, de giver af fattige mennesker i det Globale Syd, som nogle der ikke er i stand til at hjælpe sig selv.

Som nogle der må have bistandsarbejdere eller tv-værter fra rige lande til at løse deres problemer.

Dette billede giver et fejlagtigt, forskruet og selvforherligende billede af verden og i Afrika Kontakt har vi svært ved at genkende det.

Hvorfor ikke fortælle om nogle af de hårde og brave kampe, hvor marginaliserede grupper går sammen imod “stille katastrofer” i kampen for deres økonomiske, sociale og politiske rettigheder?

Den bedste støtte vi kan give, er ikke bedrevidende almisser, men at forstå, anerkende og på den baggrund støtte de kampe samtidigt med, at vi gør vores herhjemme for at stoppe de destruktive udenrigspolitiske beslutninger, der fremmer og fastholder global ulighed og nød.

Det ville være en god gerning!