97 procent imod. Det burde få selv rutinerede diktatorer til at ryste lidt på hånden. Men ikke EU. Selv om netop 97 procent af deltagerne i EU-kommissionens høring om det mest kontroversielle element i EU-USA-frihandelsaftalen (TTIP) er lodret imod den erhvervsvenlige linje, fortsætter Kommissionen ufortrødent.  

EU-kommis-sionens historik viser, at man i et sådan kompromis måske nok vil lave et par kosmetiske justeringer, men ikke grundlæggende gå imod erhvervslivets ønsker om vidtgående beskyttelse.

Efter massivt pres fra civilsamfundet blev EU-kommissionen sidste år tvunget til at igangsætte en høring om såkaldt ’investorbeskyttelse’ i TTIP. Investorbeskyttelse (forkortet ISDS) indebærer, at private virksomheder får mulighed for at sagsøge nationalstater, hvis folkevalgte vedtager love eller regler, som underminerer deres forventede indtjening.

Det har i andre aftaler medført, at multinationale har lagt sager an mod beslutninger om blandt andet at hæve mindstelønnen (Egypten), udfase atomkraft (Tyskland) og øge beskatning på udvindingsindustrien (Burundi). Forståeligt nok er ISDS derfor rygende upopulær og er hurtigt blevet et symbol for den ensidige prioritering af erhvervslivets interesser, som TTIP vil medføre. 

Modstand fra befolkningen – klapsalver fra erhvervslivet

Høringen affødte således over 145.000 høringssvar, der krævede, at EU-kommissionen helt skulle droppe ISDS-mekanismen. Selv om handelskommissær Cecilia Malmström under pressemødet i sidste uge trods alt med en bemærkning anerkendte dette, trodsede hun alligevel det klare krav og udtalte, at man ville fortsætte høringsprocessen for at finde frem til et kompromis.

Det er dybt bekymrende, fordi EU-kommissionens historik siger, at man i et sådan kompromis måske nok vil lave et par kosmetiske justeringer, men ikke grundlæggende gå imod erhvervslivets ønsker om vidtgående beskyttelse.

Fra erhvervslivets side er Malmströms tilgang blevet modtaget med klapsalver – ikke mindst fordi de ser TTIP som et værktøj til at fremme deres interesser verden over. Som blandt andet Dansk Industri udtrykte det i et indlæg i Financial Times i marts sidste år, skal ISDS i TTIP nemlig sætte en ”guld-standard” for investorbeskyttelse globalt – herunder udviklingslandene.

Dracula-effekten

Den mangeårige handelspolitiske-aktivist Kenneth Haar forklarede mig for nyligt, at man i kampagner mod lignende aftaler i 90'erne talte om ”dracula-effekten”: hvis bare indholdet af aftalerne kom frem i lyset, ville de dø af sig selv. 

Vi er pt. en lille skare af organisationer i Danmark, der prøver at fremskynde denne drakula-effekt. Næste led er et aktivmøde på lørdag i København, hvor det kritiske TTIP-arbejde skal videreudvikles. Gå ind på ttip.dk, hvis du vil tage del i den kamp, så vi kan få bragt TTIP frem i lyset og få slået fast, at et ’nej’ er et ’nej’!