Ledigheden er steget markant siden krisen skyllede ind over vores yndige land. En alt for stor andel af en ungdomsårgang forlader folkeskolen uden at kunne læse og regne og får ikke en kompetencegivende uddannelse. Flere unge er hjemløse. Det er blot nogle få af de udfordringer, vi slås med herhjemme.

Om det er sommerkådhed eller en periode med masser af møder i udlandet, der gør det, tør jeg ikke sige. Men denne gang vil jeg lade det handle mere om den store verden end vores hjemlige andedam.

Selv om vi har vores at slås med, så skal vi også hæve blikket og se ud over vores egne grænser.

Mangel på jobs og social beskyttelse

I Spanien er ledigheden nu på 27 procent. Ungdomsarbejdsløsheden på 60 procent. I Catalonien lever hver tredje barn under fattigdomsgrænsen, og i hver fjerde familie er der ingen, der har et job. Før krisen ramte, talte de i Spanien om ”tusserne”. Tusserne er de unge, der lever for 1000 euro om måneden. I dag vil rigtig mange unge gøre hvad som helst for et job til bare 400 euro.

Vi har et socialt ansvar overfor andre lande, og vi har råd til det.

Billedet er nogenlunde det samme i Grækenland, og det ser også slemt ud i andre sydeuropæiske lande herunder Portugal og Cypern.

I verden omkring os er det kun cirka 20 procent af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der har adgang til dækkende social beskyttelse. I store dele af verden er langt hovedparten af de arbejdende ansat i den uformelle økonomi. 342 millioner ældre har ikke en tilstrækkelig indkomst til, at de kan leve af den, og for mange hundrede millioner mennesker er fødevaresikkerhed, rent vand og sanitære forhold noget, andre har.

I dag er der rundt regnet 200 millioner arbejdsløse over hele verden. 73 millioner af dem er unge. Og over det næste årti vil der være cirka 420 millioner flere i den globale arbejdsstyrke. Vi skal altså skabe flere end 600 millioner jobs samtidig med, at vi skal flytte jobs fra den uformelle økonomi til den formelle.

Og mange af de, der har et job, arbejder under elendige vilkår. Tænk bare på den fabrik i Bangladesh, der styrtede sammen for nylig og kostede 1131 menneskeliv.

Også vores ansvar

Ja men Mads. ”Vi kan jo ikke løse alle verdens problemer” Næ. Men vi kan bidrage ikke mindst med kapacitetsopbygning.

"Vi har jo også vores at kæmpe med, som du selv siger." Ja. Og dem skal vi løse. Men vi kan ikke løse vores egne udfordringer på sigt, hvis ikke vi også bidrager til at løse de sociale udfordringer i Spanien, i Bangladesh og i andre lande verden over. 

Så selv om vi har vores at slås med, så skal vi også hæve blikket og se ud over vores egne grænser og gøre en indsats i andre lande – også dem langt væk. Vi har et socialt ansvar, og vi har råd til det. På sigt har vi ikke råd til andet. Derfor.

God sommer.