28 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Pres på aftalesystemet

Blogs

Mads Samsing
Næstformand i HK Kommunal
Næstformand for HK Kommunal. Uddannet som socialrådgiver og har arbejdet på jobcenter. 29 år gammel.
Blogindlæg af Mads Samsing
lør. 30. nov - 2013
fre. 25. okt - 2013
lør. 21. sep - 2013
lør. 17. aug - 2013
fre. 21. jun - 2013

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Lørdag, 08. december, 2012, 10:16:26

Pres på aftalesystemet

Folketingspolitikerne forsvarer den danske arbejdsmarkedsmodel samtidig med, at de angriber den.

Syv ud af 10 danske lønmodtagere tror, at det er Folketinget, der regulerer vores løn- og arbejdsvilkår herunder fastsætter mindsteløn og så videre. Sådan foregår det ikke, men vi ved at være der, hvor et flertal af de danske lønmodtagere tror, det er sådan? Jeg gyser ved tanken.

Finansminister Bjarne Corydon blandede sig utidigt i forhandlingerne om nye overenskomster i SAS, og regeringen har netop fremlagt et forslag til en reform af folkeskolen, der delvist finansieres af en forventning om, at forårets overenskomstforhandlinger mellem Lærerforeningen og kommunerne resulterer i drastiske ændringer i den nuværende arbejdstidsaftale.

Man kan mene om den arbejdstidsaftale, hvad man vil, men Helle Thorning og Bjarne Corydon bør holde nallerne langt væk fra de forhandlinger.

Kommunernes topforhandler omtaler det som en "godtepose". "Brækpose" var måske mere nærliggende.

Vi holder af hele det "system", vi kalder den danske model, med alt hvad det indebærer af flexicurity, et robust aftalesystem og et samarbejde mellem parterne baseret på tillid.

Christiansborgpolitikerne forsvarer den smukke danske model, når EU-kommissionen lægger op til indgreb i strejkeretten, og for nylig lagde op til at svække de faglige organisationer og deres indflydelse betragteligt. "Vi vil ikke have sydeuropæiske tilstande" lyder det fra de danske politikere, der bravt modsætter sig de udefrakommende angreb.

Samtidig forringer de selvsamme danske politikere flexicurity-modellen med halveringen af dagpengeperioden og fordobling af genoptjeningskravet. Der blev ikke nogen stor trepartsaftale, og nu blander regeringen med stor støtte fra de borgerlige partier sig så mere eller mindre direkte i forårets overenskomstforhandlinger.

Det tillidsfulde samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter fungerer ikke kun i forbindelse med overenskomstforhandlingerne hvert andet eller tredje år eller hvor lang tid, perioden nu måtte være aftalt til at være. Det er også løbende i dagligdagen. Centralt såvel som på den enkelte arbejdsplads. Denne model udsætter Kommunernes Landsforening (KL) nu for et gevaldigt pres - med Finansministeriet i ryggen.

Der skal være færre beskyttede medarbejdere, og det skal være lettere at komme af med dem, og de centralt aftalte regler om medindflydelse skal udtyndes. Sådan lyder et par af de krav, kommunerne stiller til forårets overenskomstforhandlinger. KL's topforhandler kalder det en "godtepose". "Brækpose" var måske mere nærliggende.

Den danske model er blevet udsat for mange prøver i år. Og i foråret følger den næste store prøvelse. Hvis regeringen reelt er enig med fagbevægelsen i, at det danske aftalesystem er at foretrække frem for sydeuropæiske tilstande, så holder de sig helt ude af forhandlingerne mellem de faglige organisationer, kommunerne og regionerne. De holdbare løsninger findes i forhandlinger mellem parterne. Også i 2013.