Borgere på kontanthjælp har i dag ofte flere problemer end blot ledighed. Mange døjer med fysiske smerter og sygdomme som gigt, misbrug, psykiske lidelser som angst og skizofreni og sociale udfordringer, for eksempel vold i familien. 

Ingen borgere skal placeres på et ressourceforløb af sparehensyn.

Formålet med ressourceforløb er at få borgerne tættere på arbejdsmarkedet, men i mange kommuner har det vist sig svært at indfri potentialerne i ressourceforløbene, ikke mindst fordi politikerne ikke sætter de midler af, der skal til for, at forløbene giver mening.

Socialrådgiverne har desværre for sjældent tid til reelt at inddrage den enkelte borger og fagfolk som læger og psykologer i processen omkring et ressourceforløb. Desuden oplever mange, at de kun har et begrænset udvalg af standardiserede tilbud at vælge mellem.

Kvaliteten skal sikres

Hvis ikke rammerne om ressourceforløbene ændres, vil vi også i fremtiden se groteske eksempler på meningsløse forløb.

Først og fremmest er det afgørende, at der fremover kun gennemføres ressourceforløb af en kvalitet og med et indhold, der reelt understøtter borgeren i helt eller delvist at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Ressourceforløb skal ses som en investering i, at mennesker skal få det bedre, så de kan fungere i samfundet og få en chance for at komme med i et arbejdsfællesskab.

Samtidig bør borgere, der er så dårlige, at selv et vellykket ressourceforløb kun fører til en meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet, i stedet kunne få førtidspension hurtigere end det er tilfældet i øjeblikket. Ingen borgere skal placeres på et ressourceforløb af sparehensyn.
 
Endelig får flere borgere i ressourceforløb en indtægt gennem deres arbejdsmarkedspension, hvis de er for syge til arbejde. Men denne indtægt kan kommunen i praksis beslaglægge ved at reducere den ydelse, borgeren modtager.

Det er dybt problematisk, at kommunerne på denne måde kan modregne ydelsen til forsikrede borgere i ressourceforløb med 100 procent. Det er netop, når man er syg, at man har mest brug for de penge, man selv har sat til side, og derfor er det urimeligt, at denne gruppe af syge borgere, der ellers har nok at slås med, også skal stresse med en pludselig privatøkonomisk nedsmeltning.

Loven bør ændres

Heldigvis er der masser af kommuner, der gør et godt og seriøst arbejde med ressourceforløbene. Men det ændrer ikke på, at der er nogle fundamentale problemer med de lovmæssige rammer for forløbene, som bør ændres.

Jeg håber, at Troels Lund Poulsen vil følge de opfordringer, vi kommer med, og at han vil lytte til advarslerne fra eksempelvis Forsikring & Pension, som sammen med Dansk Socialrådgiverforening har påpeget de problemer, den nuværende lovgivning giver borgerne.

Det må være i alles interesse, at vi kan få gode ressourceforløb, der får flere tilbage i job, og sikrer borgere i ressourceforløb en økonomi, der giver tryghed og dermed overskud til at fokusere på tilbagevenden til job.