Det dybt tragiske knivstikkeri på den sociale døgninstitution Saxenhøj på Lolland, hvor en psykisk syg beboer dræbte en læge og en socialrådgiver, har berørt os alle dybt.

Vi kan relatere til det chok og den sorg, kolleger og efterladte må føle, og vi socialrådgivere kan se os selv i den nu afdøde socialrådgivers situation. "Det kunne lige så godt have været mig", er en sætning, jeg har hørt igen og igen gennem de seneste to uger. Og det er jo sandt. Og det er uhyggeligt.

Det er uacceptabelt at man – bare ved at gøre sit arbejde – kan løbe en reel risiko for at blive overfaldet og dræbt.

 Økonomi må ikke betyde, at der kun sættes en enkelt medarbejder på en opgave, som kræver to eller flere. 

Desværre vil vi nok aldrig kunne sikre os fuldstændig mod tragedier som denne. Men der kan gøres meget for at mindske risikoen for, at helt almindelige medarbejdere i den offentlige sektor kan blive dræbt eller overfaldet på deres arbejdsplads.

Men det kræver politisk vilje.

Pladsmangel i psykiatrien betyder, at dybt psykisk syge borgere udskrives, før de reelt er klar til det. Ofte ender de på institutioner, som ikke er gearet til at håndtere dem, hvilket sætter både dem selv, personalet og de øvrige beboere i fare. Det er simpelthen ikke i orden.

Den nye psykiatriplan indeholder en række vigtige forbedringer på området, men de seneste års drab på medarbejdere i den offentlige psykiatri viser, at der også er behov for at styrke sikkerheden på blandt andet forsorgshjem, bosteder og udgående funktioner, som ikke direkte hører ind under psykiatrien.

Hvis psykisk syge borgere skal udskrives fra psykiatrien, er vi nødt til at sikre, at de institutioner, der skal tage imod dem, har forsvarlige rammer til den opgave. Det stiller krav til sikkerhedsprocedurer, risikovurderinger og beredskab. Men beføjelser, normering og uddannelse af personalet er mindst lige så afgørende.

Ja, det betyder større udgifter, men økonomi må ikke betyde, at der for eksempel kun sættes en enkelt medarbejder på en opgave, som det kræver to eller flere til at udføre forsvarligt. Der skal være personale nok og med den rette uddannelse til at tage sig af psykisk syge beboere og sikre trygheden for dem, personalet og de øvrige beboere.