Dannelsen af den nye regering og den følgende ministerrokade har gjort Troels Lund Poulsen (V) til ny beskæftigelsesminister, Mai Mercado (K) til ny socialminister og Ellen Trane Nørby (V) til ny sundhedsminister.

De nye lave ydelser rammer langt flere mennesker, end Folketinget blev stillet i udsigt.

Netop disse tre ministre står med hver sit hjørne af et af de væsentligste problemer i Danmark i øjeblikket: Den voksende fattigdom som følge af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen. 

Årsagen til den voksende fattigdom ligger i Beskæftigelsesministeriet, men konsekvenserne rammer direkte ned i socialministeren og sundhedsministerens resort-områder.

Og problemerne ser ud til at blive endnu mere omfattende end forventet. For de nye lave ydelser har vist sig at ramme langt flere mennesker, end Folketinget blev stillet i udsigt, da lovene blev vedtaget.

Mange børn rammes

Eksempelvis stod der i lovforslagene, at 8000 fuldtidspersoner ville blive ramt af 225-timers reglen og 24.100 af kontanthjælpsloftet. 

Det har vist sig, at 33.127 personer i oktober blev ramt af kontanthjælpsloftet, mens omkring 59.000 borgere i september blev varslet om, at har udsigt til at blive ramt af 225-timers-reglen. 

Hertil kommer de godt 25.300 borgere på den såkaldte integrationsydelse, som ligger langt under kontanthjælpssatsen.

Mange af de ramte vil komme under alle de grænser for fattigdom, vi kender i Danmark. Eksempelvis vil alle enlige, der rammes af både kontanthjælpsloft og 225-timersregel, komme markant under Skats grænse for, hvornår man kan inddrive gæld. Det samme gælder ægtepar uden børn eller med et enkelt barn.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet er der 47.150 børn i familier, der er ramt af kontanthjælpsloftet, og 21.800 børn i familier på integrationsydelsen, mens der endnu ikke er tal for, hvor mange børn, der er i familier, der rammes af timereglen.

Allerede nu hører vi fra socialrådgivere, som fortæller om forældre, der ikke kan betale huslejen og derfor presses til at flytte med deres børn hjem til familie eller til helt uholdbare steder for at undgå at blive sat på gaden.

Vil koste dyrt på sigt

Mange risikerer at ende i elendige boliger så langt ude på landet, at de reelt er afskåret fra at komme i aktivering eller i nogen form for job. 

Vi ved, at fattigdom især får alvorlige følger for børn: Afsavn, ensomhed, dårligt helbred, problematisk skolegang, svagere udgangspunkt for at fuldføre en uddannelse og mere til.

På sigt risikerer vi at ende med en kæmpe ekstraregning på social- og sundhedsområderne. Ellen Thrane Nørby og Mai Mercado er nødt til at tage stilling til, om de vil gøre noget for at undgå disse ekstraregninger.

Og i så fald er de nødt til at stille deres kollega i Beskæftigelsesministeriet et spørgsmål: Er de godt 700 fuldtidsstillinger, som de lave ydelser ifølge Beskæftigelsesministeriet forventes at skabe, nok til at opveje de sociale og sundhedsmæssige konsekvenser af at kaste tusindvis af familier ud i fattigdom?