Refusionsreform kan ramme udsatte
Blogs

Refusionsreform kan ramme udsatte
Refusionsreformen mindsker risikoen for kassetænkning i kommunerne – men kan samtidig være med til at presse borgere ud af de dyreste forsørgelsesydelser som for eksempel førtidspension.
Så kom aftalen om den længe omtalte refusionsreform, hvor regeringens ambition har været at gøre op med kommunernes refusions-cirkus – hvor kommunerne ikke altid har valgt den indsats, der er bedst for den enkelte ledige, men den, hvor refusionen fra staten er størst.
Jeg mener, at reformen er et vigtigt skridt hen imod, at man på landets jobcentre kan sikre den fagligt bedste indsats. Det meget positive element i reformen er, at risikoen for kassetænkning i højere grad forsvinder.
Der er en risiko for, at der vil være endnu færre, som vil få tilkendt førtidspension.
Man frigiver den faglige metode, i stedet for at styre efter bestemte krav gennem økonomien. Jeg håber, at det vil føre til, at det i højere grad bliver den socialfaglige vurdering, som kommer til at afgøre, hvilken indsats den enkelte borger modtager.
Dog er jeg bekymret for, at den korte tidshorisont på et år, hvor alle refusionssatser på overførselsindkomster til kommunerne nedsættes til 20 procent, vil medføre nye udfordringer.
For når regeringen laver en reform med så lave refusionssatser, kan det få alvorlige konsekvenser for de mest udsatte borgere.
Jeg er bekymret for, at den hurtige nedtrapning af refusionen fra 80 procent til 20 procent på alle forsørgelsesydelser efter et år, kan være med til at presse borgere ud af de forsørgelsesydelser, som er dyrest.
Der er for eksempel en risiko for, at der vil være endnu færre, som vil få tilkendt førtidspension – hvor refusionssatsen i dag er på 35 procent.
De nye lave refusionssatser indebærer også en risiko for øget social eksport til andre kommuner, da de lave refusionssatser – som bliver gældende allerede pr. 1. januar 2016 – vil presse kommunerne økonomisk.
Derfor er det positivt, at der med aftalen laves en barriere imod social eksport. Reglerne med den nye reform skærpes, så kommunen fremover skal finansiere og udbetale førtidspensionen de første seks år, efter en borger fraflytter en kommune.
Det gælder dog ikke for kontanthjælpsmodtagere. Derfor vil vi opfordre regeringen og Kommunernes Landsforening til at holde øje med, at denne gruppe ikke udsættes for social eksport.
Derudover afventer vi udligningsreformen, der skal sikre en rimelig økonomisk omfordeling mellem kommunerne.