I løbet af 30 år er antallet af stressede danskere vokset støt. Ifølge Sundhedsstyrelsen oplever hver fjerde dansker nu et højt stressniveau mod godt hver femte i 2010. Værst ser det ud for de unge kvinder mellem 16 og 24 år, hvoraf det gælder for mere end 40 procent.

Hvis årsagen var en virus, ville politikerne stå i kø med krav om hurtig handling.

Vi ved, at længerevarende stress kan medføre alvorlige symptomer, som nedsætter livskvaliteten kraftigt og i yderste konsekvens kan være dødelige: hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og depression, for blot at nævne nogle.

Der er altså tale om meget alvorlige konsekvenser, både for den enkelte stressramte, de pårørende og samfundet som helhed, som hvert år taber milliarder af kroner på sygefravær og sundhedsudgifter på grund af stress.

Den enkeltes problem

Hvis årsagen til den alarmerende udvikling var en virus, ville politikerne stå i kø med krav om hurtig handling for at beskytte befolkningen. Hvorfor sker det så ikke i dette tilfælde? Det er vel underordnet, om de skræmmende tal skyldes en virus eller psykisk overbelastning?

Det burde det være, men det er det tilsyneladende ikke. Som nævnt har stress været et stigende problem i 30 år, uden politikerne for alvor har gjort noget ved det, og senest har regeringen nedsat et stresspanel uden en eneste stressforsker.

Det lugter lidt af, at politikerne stadig opfatter stress som noget, individet selv skal klare, frem for et grundlæggende samfundsproblem. Det er dybt frustrerende.

Ti gode råd

Ifølge FTF melder 17.000 mennesker sig hver eneste dag syge på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Der er ingen tvivl om, at stress i høj grad hænger sammen med den måde, vi har indrettet samfundet og arbejdsmarkedet på.

Derfor bør politikerne sætte grundlæggende reformer af arbejdsmiljøet i gang, som tager livtag med strukturelle problemer som overbelastning, arbejdstid, ledelse, mening med arbejdet og konstante forandringer.

Socialrådgiverne er blandt de tre mest stressede faggrupper, og både de og mange andre offentligt ansatte oplever, at de mangeårige besparelser på velfærden koblet med new public management i form af kontrol og overdreven dokumentation både fratager deres arbejde en hel del mening og skaber et usundt arbejdsmiljø.

De kan ikke vente på endnu en politisk rundgang, der munder ud i ti gode råd til at håndtere stress. Nej, politikerne må tage ansvar og erkende, at stress er et fælles problem, der kræver fælles – og grundlæggende – løsninger. Kun sådan kan vi for alvor afhjælpe stressepidemien og forbygge, at den kommer igen.