"Invester før det sker" er overskriften på KL's (Kommunernes Landsforenings) nye socialpolitiske udspil. Et udspil, der ligger i tråd med det paradigmeskifte, vi ser i dansk social- og til dels også beskæftigelsespolitik.

Og skiftet er tiltrængt. Først og fremmest fordi vi med kommunalreformen oplevede en utilsigtet opsplitning af indsatserne. Opsplitningen skyldtes ønsket om og behovet for en specialisering. Men den specialisering er nu så omfattende, at den enkelte forvaltning eller sektor dårligt har øje for, hvad der sker i borgernes liv, hvis det ikke specifikt har med deres konkrete område at gøre.

Samtidig er paradigmeskiftet nødvendigt, fordi riget fattes penge. Den offentlig sektor har ikke har ubegrænsede ressourcer, og den er forpligtet på at bruge skatteydernes penge ansvarligt.

Især forebyggelse har holdt hårdt for, når der skulle spares i den offentlige sektor.

Siden 2008 har man fra politisk hold forsøgt at spare sig til et mindre forbrug i den offentlige sektor. Konsekvensen er, at godt halvdelen af alle socialrådgivere oplever en kvalitetsforringelse i den indsats, de kan levere til borgerne.

Samtidig fortæller pressen i stigende grad om borgere, der oplever ikke at kunne få det, de mener at have krav på, og så sent som i starten af året kritiserede Ankestyrelsen en række kommuner for at sænke servicen til et urimeligt lavt niveau.

Især forebyggelsen har holdt hårdt for, da der ikke er kvalitetskrav til indholdet af den forebyggende indsats i kommunerne. Problemet med de kommunale besparelser på forebyggelsen er, at mens de kan skabe luft i budgetterne i et givent budgetår, kan de på lang sigt medføre enorme udgifter.

Derfor er regeringen og KL’s signaler om at investere, før problemerne vokser sig for store, aldeles tiltrængte.

Der lægges op til forebyggende indsatser såsom flere socialrådgivere i skoler og daginstitutioner samt i boligområderne. Der lægges op til, at de relevante fagpersoner skal have fat i familierne, før det går galt. Der lægges op til, at udsatte grupper skal rehabiliteres. Og på KL’s sociale temamøde var der fuld opbakning fra de fremmødte socialpolitikere samtidig med, at de erkendte dilemmaet i, at det er en økonomisk udfordring at investere sideløbende med, at man behandler.

For virkeligheden er, at den nye strategi kræver, at kommunerne for at spare penge på sigt investerer i forebyggelse her og nu. Men besparelserne - frugten af disse investeringer - får kommunerne først at se i et fremtidigt budgetår. Dermed kan kommunernes egne budgetforhandlinger blive den allerstørste barriere for dem i forhold til at leve op til deres målsætning.

Derfor ønsker vi at sige til KL: I er på rette vej, men I skal være klar over, at I står over for en kæmpe udfordring. Og vi skal nok huske jer på den dagsorden, I har sat - særligt op til kommunalvalget.