Det sker ofte, at jeg i mit arbejde som advokatfuldmægtig støder på sager, hvor myndighederne tilsyneladende fuldstændig har glemt almindelig sund fornuft.

Samfundet skal straffe gerningsmænd, ikke ofre, og gerningsmand bliver man ikke af at have et halv gram heroin i bukselommen som svært stofafhængig.

Dette indlæg handler om sådan en sag.

Det er en ganske lille straffesag. 3000 kroner i bøde lyder anklagemyndighedens nedlagte påstand på, og jeg antager, at de fleste forsvarsadvokater næppe ville skænke den meget opmærksomhed.

Alligevel har sagen fanget min interesse, fordi den er udtryk for anklagemyndighedens meget hårdhændede fremfærd mod nogle af samfundets mest udsatte mennesker, nemlig svært stofafhængige personer.

En misbruger er blevet visiteret af politiet, og politiet har fundet personen i besiddelse af en mindre mængde stoffer til eget forbrug. Konkret drejer det sig om et halv gram kokain og et kvart gram heroin.  

Anklagemyndigheden er enig med mig i, at den tiltalte er stofafhængig, ligesom der er enighed om, at stofferne alene var til eget forbrug.

Straffesag er nyttløs

Hvordan bør anklagemyndigheden forholde sig i denne situation?

Min påstand er, at politiet bør tildele en advarsel og så ikke bruge flere ressourcer på den sag. Desværre er anklagemyndighedens praksis i sådanne tilfælde, at der rejses en straffesag med påstand om tildeling af bøde.

Hvad er formålet med at tildele bøder til misbrugere for besiddelse af stoffer til eget forbrug?

Samfundet skal straffe gerningsmænd, ikke ofre, og gerningsmand bliver man i mine øjne ikke af at have et halv gram heroin i bukselommen som svært stofafhængig.

Et andet aspekt er den forsvindende lille sandsynlighed for, at bøden nogensinde skulle blive betalt. 

Naturligvis skal anklagemyndigheden følge loven, men loven åbner faktisk op for, at anklagemyndigheden kan vælge at tildele en advarsel i stedet for bøde. En mulighed, anklagemyndigheden anvender alt for sjældent.

Misbrugere kriminaliseres

Er der virkeligt nogen, som tror på, at misbrugeren vil komme ud af sit misbrug, fordi vedkommende risikere at få en bøde, hvis politiet opdager misbruget? Nej, vel. Man hjælper ikke folk ud af misbrug ved at kriminalisere misbrugeren.

På bundlinjen taler vi om, at politiet bruger et utal af timer på at jagte staklerne rundt. Derefter skal domstolsapparatet i gang (og det er ikke billigt), og til sidst skal inddrivelsesmyndigheden bruge tid og penge på at få misbrugeren til at betale bøden.   

Hvad med at bruge pengene på nogle ordentlige behandlingstilbud til misbrugerne i stedet?

Disse overvejelser vil jeg tage med ind til dommeren, når jeg senere på måneden skal være forsvarer for den stærkt stofafhængige person, der blev snuppet med et halvt gram kokain og et kvart gram heroin til eget forbrug.