I 2008 blev reglerne om tålt ophold strammet. Det skete, fordi to tunesiske statsborgere blev mistænkt for at planlægge drab på tegneren Kurt Westergaard, men de kunne ikke udvises på grund af risikoen for tortur og forfølgelse i Tunesien, og de kom derfor på tålt ophold. Da de to tunesere efterfølgende blev set i Århus, hvor Kurt Westergaard boede, førte det til en politisk debat om, hvordan tuneserne kunne overvåges og kontrolleres.

Den nuværende regering, som i 2008 var imod de skærpede regler, må nu få ændret disse regler.

I november 2008 indgik regeringen og Dansk Folkeparti aftale om en øjeblikkelig stramning af reglerne for personer på tålt ophold, hvis de var til fare for statens sikkerhed. Stramningen udvidedes til også at gælde de personer, som er på tålt ophold, fordi de er udvist ved dom for kriminalitet begået her i landet.

Det fremgik af lovforslaget, at alle udlændinge på tålt ophold frivilligt kan udrejse af Danmark. Fra et ønske om, at beskytte Danmarks sikkerhed mod terrorhandlinger, ændrede formålet sig altså til et ønske om at motivere alle på tålt ophold til at udrejse frivilligt.

I november 2008 var der 18 personer på tålt ophold. Den 1. januar 2014 var antallet steget til 66 personer.

Nogle af disse personer har været på tålt ophold i 10 år. En enkelt er død. Efter 10 år på tålt ophold forsøgte han at udrejse frivilligt til Iran, men politiet kunne ikke hjælpe med fremskaffelse af pas, hvorefter han i 2012 tog livet af sig.

Ifølge Rigspolitiet har ingen personer på tålt ophold kunnet udvises de sidste syv år.

Ved Højesterets dom af 1. juni 2012 – Karkavandi-sagen – fandt Højesteret, at det udgjorde et uproportionalt indgreb i Karkavandis bevægelsesfrihed, at han havde været pålagt at bo i Sandholm i mere end tre år. Højesteret annullerede derfor opholdspligten, hvorved meldepligten også bortfaldt. Højesteret slog desuden fast, at Karkavandi som følge af risikoen for forfølgelse ikke reelt har mulighed for at udrejse frivilligt.

Højesteretsdommen har dog ikke ført til andre ændringer end, at Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet nu hvert halve år skal vurdere om det fortsat er proportionalt at pålægge opholds- og meldepligt. Men trods masser af gode argumenter ændres opholds- og meldepligt aldrig.

De skærpede regler i 2008 var inspireret af de lignende, men mere restriktive britiske regler, som var blevet indført i Storbritannien i 2005.

Det britiske system blev efter en omfattende kritik afskaffet i 2012 og erstattet med den såkaldte Terrorism Prevention and Investigation Measures Act. En udlænding kan nu kun pålægges opholdspligt i egen bolig eller i en bolig, som personen har tilknytning til, og opholdspligt kan maximalt pålægges i to år, medmindre helt ekstraordinære omstændigheder foreligger.

Den nuværende regering, som i 2008 var imod de skærpede regler, må nu få ændret disse regler. Denne ene højesteretsdom burde være tilstrækkeligt bevis på ordningens umenneskelighed. Ellers er der 60 andre sager på vej til domstolene.