Veganisme har fået mere plads i den offentlige debat, i medierne, supermarkeder og restauranter og i mange tilfælde hjemme i vores familier. Danmark er blandt de 10 mest veganske lande i Europa. Spørgsmålet er dog: Er veganisme svaret på en bæredygtig livsstil?

Om få dage fejrer vi alle et nyt år! Hvorfor ikke byde 2020 velkommen ved at gøre vores livsstil sundere og miljøvenligere.

Der er tre typer veganer: De, der er veganere af moralske grunde (deres vigtigste motivation er at undgå, at dyr lider eller bliver mishandlet). De der er veganere af miljømæssige årsager (deres vigtigste motivation er at bidrage så meget som muligt til at mindske CO2-emissionerne og den massive udnyttelse af naturressourcer).

Og de der er veganere af sundhedsmæssige årsager (deres vigtigste motivation er at have en kost, der mindsker nogle sundhedsmæssige risici forbundet med kød såsom kræft, diabetes eller hjerteanfald).

Markedet for de såkaldte veganske produkter er vokset meget på det seneste og så hurtigt, at det er svært at forstå, hvad man skal gøre. Nogle produkter er stærkt forarbejdede, hovedsageligt baseret på soja og med store mængder sukker samt indpakket i flere lag emballage. Dette er bestemt ikke sundt og bestemt ikke bæredygtigt.

At være veganer betyder, at man spiser plantebaserede fødevarer. Det betyder ikke nødvendigvis kun at spise definerede veganske produkter, men at man reducerer kød, fisk, ost, æg, yoghurt og andre animalske produkter i sin kostplan.

Det lyder måske lidt ubehageligt og radikalt, fordi det netop er de varer, som vi er vant til at spise dagligt, og det er svært at forestille sig, hvordan vi pludselig kan stoppe med at spise dem; og måske er de fleste af os stadig ikke parate til eller ønsker ikke at tage et sådant skridt.

Husdyrhold har en enorm indvirkning på vores miljø. Produktion af kød, mælk og æg genererer 14,5 procent af de globale drivhusgasemissioner, og det optager cirka 70 procent af al landbrugsjord.

Det påvirker ikke kun vores helbred, det påvirker vores globale vandveje, skove og biodiversitet. Hvis vi alle blev veganere, ville udledning i forbindelse med fødevareproduktion falde 70 procent i 2050 ifølge en nylig undersøgelse fra Oxford University. Fakta taler højt, og den krisesituation, som vi alle står overfor, kræver, at vi tager vores kost i betragtning.

Måske ønsker vi ikke at undvære kød eller ost helt. Men vi har alle oplevet at spise animalske fødevarer uden rigtigt at sætte pris på dem. Måske fordi vi er blevet vant til det, eller fordi vi faktisk køber masseproducerede varer af lav kvalitet – fødevarer hvor vores bedstemødre sandsynligvis ikke ville kunne genkende smagen.

Hvad hvis vi kunne kombinere det bedste fra begge sider: At nyde en god kødret og en god ost, men at gøre det med god samvittighed med hensyn til vores miljømæssige fodaftryk og eget helbred? Ja, det kunne være muligt. Hemmeligheden er at træne os selv til at spise god mad!

For det første kan vi fylde vores køkken med friske grøntsager, bælgfrugter, frugt, kornprodukter og nødder, og vi bør vænne os til at have det som vores vigtigste kost. For det andet kan vi beslutte et eller to animalske produkter, som vi stadig ikke er klar til at opgive.

Det kan være, at vi beholder æg til morgenmad eller mælken til kaffen. For det tredje bør vi stræbe efter at undgå kød og fisk så meget som muligt, men vi kan tillade os at spise det en gang om ugen, eller en gang om måneden eller en gang om året. At spise kød bør ikke være normen – men det kan være en grund til at samle vores familier og nyde et godt og værdsat måltid sammen.

En bæredygtig kost betyder ikke nødvendigvis veganisme, men det betyder helt sikkert, at vi giver et bidrag til miljøet og vores eget helbred. Om få dage fejrer vi alle et nyt år! Hvorfor ikke byde 2020 velkommen ved at gøre vores livsstil sundere og miljøvenligere.