Aarhus Kommunes magistratsafdeling for Sociale Forhold og Beskæftiglse har netop udgivet et udkast til en social "bæredygtighedsplan" gældende til 2030. "Et visionsudspil til at gentænke og udvikle de sociale indsatser".

Absurd at Aarhus Kommune holder udsalg af kommunale boliger, når deres egen bæredygtighedsplan påviser et stort behov for dem.

Planen glimrer ved et fravær af strukturelle årsagsforklaringer til sociale problemer såsom fattigdom og mangel på spekulationsfri boliger.

Planen centrerer sig om løsninger uden nævneværdige analyser af problemerne, man vil løse.

Løsningerne retter sig mod forebyggelse i form af ændringer hos – ikke struktur og rammer, men – individet. Børnene, de hjemløse, de handicappede, de psykisk syge, de unge skal lære at mestre egne problemer, sygdom og handicaps og at indgå i fællesskaber, som andre frivillige skaber. Der laves beregninger, der viser, hvor meget kommunen herved kan spare i sociale udgifter.

New Public Management-ledelse taler sit tydelige sprog. New Public Management er ikke bæredygtigt.

Ikke et ord om årsager som fattigdom

Der lægges op til helheds- og tværsektoriel tænkning, men i denne helhedstænkning nævnes forsørgelsesydelser ikke med et ord på de 98 sider, planen fylder. De lave forsørgelsesydelser skaber ellers sociale problemer som fattigdom og alt, hvad det medfører af afledte problemer.

Boliger indgår kun som en løsning for hjemløse (hvilket ikke rigtig er til at komme udenom, vel?) og for handicappede. Ingen visioner for boligen som en menneskeret og ingen visioner om at sikre tryghed ved og i et hjem. Hvilket bør være et fundament i al socialt arbejde, før den enkelte kan bringes til at "mestre sin egen hverdag".

Adresse og etnicitet påstås som noget, der kun påvirker børns livsvilkår negativt, uden at der er det mindste belæg for denne etnificering af sociale problemer eller noget, der kan begrunde stigmatiseringen af boligområder. Ej heller sættes der navn på hvilken etnicitet eller hvilket kvarter. Men der tænkes nok ikke på Skåde Bakker eller Risskov fed eller folk med blå øjne.

Et lille kommunalt bidrag til statsracismen gemt i en sætning i en bæredygtighedsplan.

Bæredygtighedsplanen oplyser, at Aarhus nu har 756 personer registreret som hjemløse. Sammen med København landets højeste hjemløsetal. Der peges på, at der bør skaffes flere betalelige boliger til gruppen af hjemløse i almindelige boligområder, så de hjemløse kan blive en del af "fællesskabet". Der peges på, at det skal foregå i almene boliger og private udlejningsejendomme. Men hallo! Kommunen river 1000 af de betalelige almene boliger i Aarhus ned, og de private udlejere har ingen pligt til at huse hjemløse. Desuden vil private udlejningsboliger – og nye almene boliger – ofte være for dyre at leje for målgruppen.

Også handicappede og psykisk syge mangler der boliger og bofællesskaber til, siger planen, Igen peges på almene boliger og private udlejere til at dække behovet.

Byrådet skaber selv de problemer, de mener at løse

Kommunale boliger omtales overhovedet ikke som mulighed i den bæredygtige plan.

Absurd at kommunen holder udsalg af kommunale boliger, når deres egen bæredygtighedsplan påviser et stort behov for dem og for de fællesskaber, der eksisterer i dem.

Byrådet besluttede i efteråret at sælge kommunale boliger på Trøjborg – under protest fra beboerne.

Og der er flere salg på vej. Pengene, salget vil indbringe, indgår i flere budgetforlig. Så beløbene er brugt, inden de er i kassen.

Magistraten har netop behandlet salg af kommunale boliger på Poul Martin Møllers Vej 1-95 i Aarhus C. Byens ældste og mest historiske husvildeboliger. 88 boliger, der har dannet fundament under socialpolitikken i snart 100 år, skal nu kapitaliseres og bidrage til godt igangværende gentrificering af midtbyen.

Både beboere, Enhedslisten, Almen Modstand og en tidligere indenrigsminister/borgmester har protesteret og advaret om den stigning i hjemløsheden og de sociale problemer, salget vil medføre.

Almene og kommunale boliger er ikke problemet. De er en del af løsningen.