De sidste ugers tragikomiske kaos i "regering og omegn" byder på en lang række af problemstillinger.

Blandt de mere poppede er ministerafgange og -udnævnelser, som pressen ynder at svælge i. Om så også den slags personberetninger efterhånden har budt sig til hver sjette uge… 

Kun pluralisme og åbenhed i indhentelse af ekspertudsagn kan sikre, at politisering ikke slår over i partipolitisering.

Som en af de mere seriøse problemstillinger tog dagbladet Information fat på det spørgsmål om folketingets adgang til ekspertbistand, som salget af dele af DONG gav anledning til.

Flere af Finansudvalgets medlemmer sagde, at de ikke var blevet behørigt orienteret om alle detaljer og implikationer i den sag. De havde derfor - på ufuldstændigt grundlag, måtte man forstå - forholdt sig positivt til frasalget, og så startede hele svikmøllen.

Rådgivning af folketinget

Diskussionen om Folketingets og regeringers anvendelse af eksperter er bestemt ikke ny. Men de hidtidige løsninger fungerer ikke optimalt.

Trods en vis opgradering af mere individuel bistand får MF’er og partier stadig ekspertvejledning typisk ved at spørge de respektive ministre, som så ved hjælp af deres embedsapparat svarer. Det, der anses for at være højeste ekspertise om lovgivningens juridiske aspekter, kommer fra justitsministeriets lovkontor.

I langt de fleste tilfælde er det også godt nok. Der er spørgsmål, som på den måde kan få en helt forsvarlig afklaring.

Ministersvars objektivitet

Problemet opstår, når der "går politik" i en sag. Her er nogle eksempler:

Tvindloven fra midthalvfemserne om fratagelse af skoletilskud, hvor lovkontoret bedyrede, at folketinget roligt kunne vedtage den. Nogle år senere underkendte Højesteret loven som grundlovsstridig.

Senere kom folketingsbeslutningen om Irakkrigen, hvor både lovkontoret og udenrigsministeriets folkeretsafdeling vurderede, at der forelå et FN-mandat til militær magtanvendelse, så folketinget inden for grundlovens rammer godt kunne godkende dansk deltagelse i den amerikansk ledede invasion og besættelse.

Integrations- og udlændingeretlige lovændringer inden for det sidste tiår om asyl, familiesammenføringer og statsløses adgang til statsborgerskab, der blev betegnet som overensstemmende med Danmarks internationale forpligtelser.

Og nu altså hele affæren med DONG-handelen og Goldmann-Sachs.

Når man kombinerer den slags ministerielle ekspertvurderinger, der rent juridisk afgives på en ministers ansvar og derfor aldrig imod dennes politiske ønske, med gruppedisciplin og partisolidaritet, så kan det blive yderst sparsomt med objektivitet og uvildighed i rådgivningen.

Uvildige eksperter

Men der findes skam uvildige eksperter.  Det gælder flere af de organisationer og instanser, som deltager i høringer af lovforslag med videre. I eksempelvis Retspolitisk Forening er vi ikke bundet til eller af bestemte økonomiske eller politiske interesser. Vores høringssvar er derfor uvildige.

Andre af høringsinstanserne er bestemt ikke ubundet af specifikke økonomiske interesser, men dem varetager de til gengæld så udtrykkeligt, at det er klart for alle.

Hermed ikke sagt, at vi i Retspolitisk Forening er neutrale. Vi har naturligvis nogle offentligt kendte vedtægter, principper og synspunkter, som vi prøver at tilgodese i vores faglige udsagn.

Derfor er pluralisme og åbenhed i indhentelse af ekspertudsagn alt afgørende. Regeringseksperterne må ikke udstyres med monopolstatus. Heller ikke de facto.

Kun på den måde kan det sikres, at den politisering, som per definition indgår i demokratibegrebet, ikke slår over i partipolitisering.

For så går demokratiet fløjten.