Nu går det ganske enkelt for vidt. Paradigmeskiftet i dansk udlændingepolitik har en tone i sig, der er beskæmmende og uanstændig.

Det skal nu være lettere at inddrage opholdstilladelser og hjemsende mennesker, der ellers hver dag bidrager til at opretholde det danske velfærdssamfund.

Der tales om nødvendig import af kvalificeret arbejdskraft, men samtidig hvisles der, hjem med dig, hjem med dig.

Vi møder det såmænd allerede i dag, før den nye lovgivning er trådt i kraft. Lige nu sidder vi med en konkret sag, hvor en social-og sundhedshjælper, der har været fastansat siden 1.januar 2017 har fået inddraget sin opholdstilladelse, fordi hendes danske ægtefælle på grund af sygdom er havnet på ressourceforløb. Så må hun rejse hjem.

I FOA har vi omtrent 10.000 medlemmer, som er i landet på en opholdstilladelse.

Risikerer hjemsendelse

To tredjedele af dem arbejder netop inden for social- og sundhedsområdet – på plejehjem, på hospitaler, i hjemmeplejen og i andre institutioner landet over. Med de nye regler vil de så risikere at blive sendt hjem.

Det er ikke alene meningsløst. Det er heller ikke kun uordentligt over for disse mennesker, der har forsøgt at honorere de krav, som de er blevet mødt med om aktivt medborgerskab, deltagelse på arbejdsmarkedet og integration. Det er direkte skammeligt.

Dertil er det et brud på den trepartsaftale, som vi i 2016 har indgået om den såkaldte Integrationsuddannelse (IGU), der netop var en styrkelse af integrationsindsatsen.

Værdien af den vil med et paradigmeskifte kunne ligge på et meget lille sted. Og at aftaler, som vi har indgået, på den måde kan blive udhulet af aftaler lavet til anden side, kan vi selvfølgelig ikke bare lukke øjnene for. For så er de aftaler, som vi indgår, jo ikke det papir værd, som de er skrevet på.

Klinger hult

Det virker noget hult, at man for 14 dage siden indgik en aftale mellem arbejdsmarkedets parter om at videreføre IGU aftalen for at fremme integration via sprog, uddannelse og arbejde, mens al form for lovgivning ændrer sig til selvforsørgelse, mens I er her og hjemsendelse så hurtigt som muligt.

Forleden gav en af FOA’s tillidsvalgte et oplæg, som i den grad handlede om vellykket integration. Oplægget sluttede med et billede af personalet på den forudgående weekendvagt på et plejecenter. Der var 10 medarbejdere, de otte var af anden etnisk oprindelse end dansk. Hendes stille spørgsmål var, hvad har I tænkt jer at gøre, når vi ikke længere er der.

Medierne er i disse dage fyldt med eksempler på børn, vi udviser af landet til en usikker fremtid, børn vi isolerer fra forældre på centre og meget mere.

Beklædt med teflon

Politikerne er åbenbart beklædt med teflon, en teflon af den slags, der er behageligt at have på med et populistisk skær. ”Vi skal jo have en ansvarlig integrationspolitik”

Med den ene del af mundvigen tales der om nødvendig import af kvalificeret arbejdskraft, og med den anden del af mundvigen hvisles der, hjem med dig, hjem med dig, fordi man ikke hører til den del af befolkningen, der har de høje indtægter.

Det er jo ikke til at holde ud. Jeg er faktisk fuldstændig enig i, at der skal samarbejdes mellem landene verden over for at få en fornuftig fordeling af verdens flygtninge. Men det, vi gør med lovgivningen i øjeblikket, svarer nærmest til Trumps vanvidsmur. Lad os lukke landet og rense ud.

Det kan vi gøre bedre, og det skal vi gøre bedre.