Debatten er skarp, og det er helt forståeligt. Med en offentlig sektor i knæ, med stor forskel på de enkelte kommuners aktuelle situation, med stigende ulighed og en meget lang liste med krav om forbedringer her og nu, så er frustrationerne rundt omkring store.

Budgetterne skal være flerårige, og strafportoen skal væk, når en kommune ikke rammer helt plet. 

Kravene er også rimelige, men – og der er et men: Vi får ikke rettet op på 10-15 års massive besparelser på offentlig velfærd med ét hug. Det bliver i bedste fald en 10 års genopretningsplan.

Det vigtige er, at vi kan se retningen. At vi bid for bid kan få lappet de dybe huller.

Derfor ser vi i FOA optimistiske på den bane, der nu kridtes op. Kan vi læne os tilbage og sige, at alt er nu godt igen? Nej, nej, nej – der er lang vej igen. Kurven knækkede lige nøjagtig med de nye budgetaftaler med regionerne og kommunerne. Men det er langt fra nok.

Nu gældet det finansloven

Vi har en forventning om, at der med finansloven kommer endnu et ryk. Der skal afsættes midler til psykiatri- og handicapområdet, der skal afsættes midler til minimumsnormeringer i pasningstilbud, der skal afsættes midler til værdig tilbagetrækning i den kommende finanslov, og så er køen lang med krav på mange andre områder.

Flytter vi overhovedet noget som helst som samlet fagbevægelse? Ja, det gør vi. Ikke altid i det tempo, som passer til FOA's holdninger og appetit på forandringer. Men vi flytter os sammen i en god retning.

Mere forebyggelse og velfærd

Fagbevægelsens Hovedorganisation er kommet på banen i diskussionerne om velfærd og den offentlige økonomi. Der presses på for, at Finansministeriets regnemaskine ændres. Helt grundlæggende skal ADAM ændres, så der også beregnes på dynamiske effekter af forebyggelsesindsatser og god, solid velfærd.

I FOA har vi også skarpt fokus på budgetloven, serviceloftet og Danmarks fortolkning af konvergenskravet i EU. Danmark fortolker konvergenskravet for restriktivt, og vi kunne allerede nu bruge adskillige milliarder mere uden at være i risiko for, at bundlinjen lyser med rødt.

Flerårige budgetter

I fagbevægelsen på tværs er der opbakning til, at budgetloven skal ændres. Der er ikke flertal for at skrotte budgetloven. FOA mosler derfor på med to forslag: Budgetterne skal være flerårige, og strafportoen skal væk, når en kommune ikke rammer helt plet. Det er nemlig helt katastrofalt, at en kommune tvinges til at spare på vigtige velfærdsområder, hvis udgifterne er vokset lidt ekstra på et helt andet område.

Højere budgetrammer

Herudover opfordrer vi politikerne til at hæve budgetlovens lofter for den fælles velfærd. Samtidig med finansloven skal regeringen foreslå nye budgetrammer for hele den offentlige sektor de næste fire år. Hvorfor ikke hæve loftet for 2020, så det i 2020 flugter med den grænse på 0,5 procent af BNP, der i dag er dikteret af budgetloven? Det vil give mere plads til at sikre velfærden. Og hvorfor ikke gå et skridt videre og lade udgiftslofterne flugte med EU’s underskudsgrænse for Danmark på 1 procent af BNP? Det vil give et tocifret milliardbeløb mere til velfærd.

Dette er ikke blot teknisk muligt inden for EU og finanspagtens spilleregler. Det er samtidigt både politisk og økonomisk forsvarligt. Politisk troskab over for de mange valgløfter om bedre velfærd, vil jeg kalde det.