I 80’erne blev asbest forbudt, og derfor skulle man tro, at det ikke var noget, der er nødvendigt at bruge sin tid på her i 2020. Men det er det, ulykkeligvis. 

Vi har brug for at beskytte især de unge bygnings-arbejdere, der har svært ved at spore og identificere asbest, og det skal gøres nu.

Hvert år dør omkring 15.000 bygningsarbejdere i Europa af asbest. I Danmark er det cirka 300 om året.

Asbesten i gamle bygninger blev indkapslet efter erkendelsen af, hvor farligt materialet er, men det beskytter ikke de bygningsarbejdere, der skal renovere bygningerne. Deres arbejdsgivere beskytter dem heller ikke.

EU's asbestdirektiv

Her mere end 30 år senere er der stadig brug for skrappere lovgivning i forhold til beskyttelsesudstyr, uddannelse i håndtering af asbest og meget ofte også viden om det – for ikke at tale om opmærksomhed.

Derfor glæder jeg mig også rigtig meget over at være blevet valgt til at stå i spidsen for kampen mod asbest i EU-parlamentet, som ordfører på en initiativrapport om asbest og arbejdsmiljø, der har til formål at få en revision af EU’s asbestdirektiv.

Allerede før sommerferien indledte jeg de første spæde skridt i samarbejde med blandt andre Blik og Rør-arbejderforbundet.

De skjulte asbestfibre kan resultere i langvarig lungehindekræft og asbestose, og det er en sygdom. 

Vi har brug for at beskytte især de unge bygningsarbejdere, der har svært ved at spore og identificere asbest, og det skal gøres nu.

På baggrund af den økonomisk krise i kølvandet på covid-19 og med udsigten til en grøn omstilling har EU-kommissionen lagt op til, at der skal igangsættes en renoveringsbølge, som skal fordoble det nuværende tempo i bygningsrenoveringer i alle medlemslandene.

Det er en god idé, for det vil både styrke økonomien, skabe masser af arbejdspladser og ikke mindst sikre trygge, sunde og energioptimerede bygninger med godt indeklima og lavere energiforbrug. 

Men det er vigtigt, at den grønne omstilling også bliver socialt retfærdig. Og det er ikke retfærdigt, hvis det er den enkelte håndværker, der ender med at betale den ultimative pris for den grønne omstilling.

Bedre regler for asbest

En af løsningerne er en certificeringsordning, der omfatter alle virksomheder, der sender deres ansatte ind i bygninger med asbest. 

Virksomhederne skal kunne tjekkes og sanktioneres, hvis de ikke tager hånd om bygningsarbejderne. Og det er nødvendigt, at det sker på europæisk niveau, så det omfatter både danske og udenlandske virksomheder, der opererer i Danmark.

For nylig kunne man læse hos Blik og Rør, at vikarbureauer ikke har noget ansvar i forhold til asbest. Derimod ligger ansvaret for at føre en asbestprotokol hos den virksomhed, der benytter sig af vikarbureauet. Det er ifølge forbundet ikke en holdbar løsning.

Det er et nationalt problem, men det er selvfølgelig noget, som jeg tager med mig i mit videre arbejde med initiativrapporten i EU-parlamentet.

Det er afgørende, at vi får lavet nogle regler, som rent faktisk virker, som bliver håndhævet, og hvor det ikke er alt for nemt for arbejdsgivere at krybe uden om deres ansvar for arbejdsmiljøet ved at finde huller i lovgivningen.