For en uge siden kom jeg hjem fra valgobservation i Bulgarien. Konklusionen fra mig og de andre valgobservatører fra Europarådets parlamentariske forsamling var klart: Valget var ikke så frit, som det burde være.

Lige nu er ikke bare økonomien, men også demokratiet under pres i Europa. Udviklingen går fra folkestyre til rigmandsvælde og EU vender det blinde øje til, når konservative regeringer i Bulgarien, Rumænien og Ungarn overtræder grundlæggende demokratiske rettigheder.

Udviklingen er uhyggelig og stik imod, hvad de fleste forventede, der ville ske i Østeuropa efter murens fald. Dengang lød spådommen igen og igen, at markedsøkonomi automatisk ville betyde, at demokratiet fulgte med.

Eksemplet Bulgarien

Demokratiet i Europa er i krise. Både på det overordnede plan, når EU trumfer befolkningerne i de kriseramte lande med diktater om liberalistisk politik og forringelser af velfærd og lønniveau, som det er sket i Grækenland, Cypern, Spanien, Portugal og Irland. Men også i forhold til grundlæggende frihedsrettigheder, som når den konservative regering i Ungarn med et vingeslag ændrer grundloven for at stække mediefriheden og fjerne domstolenes uafhængighed.

Bulgarien følger EU’s nedskæringspolitik til punkt og prikke. Det betyder, at den offentlige gæld er i bund, mens arbejdsløshed og fattigdom er eksploderet. Hver gang den bulgarske regering har tøvet med at følge nedskæringspolitikken, har EU truet med økonomiske sanktioner. Derudover har landet, som alle andre østeuropæiske lande, gennemgået en gennemgribende privatisering.

Det er afgørende, at vi ikke gentager fortidens fejl fra 1930’erne, men tør sige fra, når ufriheden vinder frem.

Privatiseringen af den bulgarske energisektor har betydet, at tre store russiske koncerner har fået monopol i hver deres del af landet. Det førte til den eksplosion i energipriserne, som i januar fik hundreder tusinder af bulgarere til at strømme på gaden i protest. Deres vrede over den sociale elendighed og udbredte korruption og magtmisbrug i det politiske system tvang den konservative regering til at trække sig og udskrive valg.

Efter en valgkamp præget af skandaler løb de konservative igen med valgsejren. Det på trods af, at særligt de konservative har været ramt af skandaler. Den tidligere indenrigsminister og konservative kampagneleder står anklaget for omfattende aflytning mod politiske modstandere, journalister og sågar minister kollegaer. Et konservativt partimedlem blev dagen inden valget anholdt med 350.000 falske stemmesedler.

Uhæmmet kapitalisme

Den normale forklaring for Østeuropas problemer er tiden før murens fald. Det er selvfølgelig også et af problemerne, men ikke det eneste. Bulgarien og andre østlande har i dag uhæmmet og brutal kapitalisme, som vi ikke har kendt den i Danmark siden 1920’erne. Forskellene mellem rig og fattig er enorm, og uligheden er en del af det demokratiske problem, når stemmer købes og sælges for kolde kontanter eller mad.

Den demokratiske situation i Europa er skræmmende. Endnu mere skræmmende er det, at EU kategorisk vender det blinde øje til. Man sender end ikke valgobservatører til Bulgarien.

Over for Ungarn har EU end ikke kunne mobilisere en kritik af krænkelserne af de demokratiske rettigheder. Det er afgørende, at vi ikke gentager fortidens fejl fra 1930’erne, men tør sige fra, når menneskerettighederne krænkes og ufriheden vinder frem.