Mordet på den venstreorienterede græske rapper, Pavlos Fyssas, fik grækernes og Europas øjne op for Gyldent Daggrys brutalitet. Men Gyldent Daggry har tråde langt ind i toppen af det græske samfund. Det udstiller hele EU's udemokratiske tilgang til Grækenland.

Det brutale mord på den venstreorienterede rapper har sendt chokbølger gennem hele Europa og ført til voldsomme protester i de græske gader. Ligeledes har græsk politi anholdt flere ledere af det nynazistiske Gyldent Daggry, som anklages for at organisere overfaldene.

Bølge af fascistisk vold

Mordet på Pavlos Fyssas er ikke en enestående begivenhed i Grækenland. Alene i Athen har der de seneste år været 281 fascistiske overflad på homoseksuelle, romaer, muslimer og indvandrere. I disse overfald har der været omkring 400 sårede, men meget få retssager. Ifølge den græske menneskerettighedskommission skyldes det at politi og dommere har holdt hånden over Gyldent Daggry, som store dele af politiet beviseligt støtter.

Denne laden stå til overfor den fascistiske vold står i stor kontrast til myndighedernes ageren overfor lovovertrædelser fra venstreorienterede grækere.

Græske rigmænd og topfolk fra kirken er med til at finansiere de græske fascisters aktiviteter.

Nu er der indledt 30 sager mod medlemmer af Gyldent Daggry for vold og afpresning. Men det højreekstreme parti trækker tråde langt ind i toppen af det græske samfund.

I danske medier har vi ofte set sortklædte græske mænd i Gyldent Daggry uniformer uddele mad til fattige grækere. Midlerne til disse og andre aktiviteter har partiet fået fra toppen af det græske samfund. Ifølge den græske menneskerettighedskommission er det græske rigmænd, skibsredere og folk i toppen af kirken, der sammen med afpresning og organiseret kriminalitet er med til at finansiere de græske fascisters aktiviteter.

Det er et faktum, som behændigt er blevet overset i den europæiske debat.

EU's udemokratiske politik

Både i den danske regering og hos EU-eliten i Bruxelles har man aktivt heppet på de græske konservative, der under tidligere regeringer har været fødselshjælpere til den korrupte politiske kultur i Grækenland, mens man med næb og klør ville undgå en sejr for venstrefløjen og Enhedslistens søsterparti, SYRIZA, der kæmper for at få de rigeste grækere til at betale skat og gøre op med den udbredte sorte økonomi.

Denne politik blev særligt fremmet op til sidste valg, hvor man frygtede en valgsejr til venstrefløjen, som ville ødelægge EU's nedskæringspolitik. Det blev som bekendt de græske konservative, der med 29 procent af stemmerne snævert løb med sejren, trods et flot resultat til SYRIZA på knap 27 procent.

Ved samme valg opnåede Gyldent Daggry knap syv procent af stemmerne. Mange af disse stemmer kom fra utilfredse grækere, der tidligere stemte på de græske socialdemokrater, men havde forladt partiet i utilfredshed over den socialdemokratiske regerings voldsomme nedskæringspolitik. Vælgere der kunne have valgt venstrefløjen, men i stedet stemte på fascisterne. Det har sikkert skabt glæde hos de dele af den græske elite, der økonomisk har banet vejen for Gyldent Daggrys succes og til gengæld høstet en konservativ valgsejr.

Men kan det virkelig være rigtigt, at den danske regering og EU aktivt allierer sig med græske konservative, der ser gennem fingre med fascistisk vold og en græsk elite, der gerne betaler voldelige fascister for at sikre selv selv mod at bidrage til det græske fællesskab over skattebilletten?

Jeg synes den danske regering skylder en forklaring på sin skumle alliance og en forsikring for, at det ikke vil ske frem mod næste græske valg, der senest afholdes i 2016. For os andre er det en påmindelse om at kampen for demokrati og ligeværd langt fra er slut.