Det kan virke lidt tørt og kedeligt, men debatten om Finansministeriets regnemaskine er drønhamrende vigtig.

S bør bakke op om, at der tilføres de nødvendige resurser.

Siden Anders Fogh Rasmussen satte sig tungt på magten som statsminister har Finansministeriets regnemodeller været indrettet til at indregne dynamiske effekter af skattesænkelser, men ikke af investeringer i velfærd. Det skævvrider den politiske debat og det er afgørende, at der gøres op med ubalancen.

Forkert kritik

I Enhedslisten udgav vi i maj i år en grundig og gennemarbejdet rapport om Finansministeriets regnemaskine. Kritikken har givet departementschefen for Finansministeriet sved på panden og fået Finansminister Kristian Jensen helt op i det røde felt.

Kritikken fra dem lyder, at Enhedslisten vil diktere regnemodeller i Finansministeriet. Men det er helt forkert.

Enhedslisten ønsker ikke at bestemme, hvordan regnemaskinerne skal regne. Men vi ønsker blandt andet en opdatering af de ældgamle studier, som Finansministeriet stædigt klamrer sig til. Og vi ønsker en grundig og uafhængig analyse af konsekvenserne af de seneste års reformer.

Problemet i dag er, at når finansministeriet regner, så tager de kun de dynamiske effekter med, når de for eksempel sænker skatterne, og ikke når vi investerer i velfærden. Det er et politisk valg, der skævvrider debatten.

Det betyder eksempelvis, at man ifølge Finansministeriet kunne lave skattesænkelser for milliarder af kroner finansieret ved at fyre tusindvis af pædagoger uden, at der tages højde for, hvilke konsekvenser for arbejdsudbuddet det har, når folk ikke kan få deres børn passet i daginstitutionen.

Vi har derfor brug for en virkelighedsopdatering af Finansministeriet.

S på banen

Det er derfor også positivt, at Socialdemokraterne med Pernille Rosenkrantz-Theil og Ane Halsboe i spidsen har meldt sig ind kampen for at få gjort op med den ubalancerede regnemaskine i Finansministeriet.

De har lovet at en ny socialdemokratisk finansminister vil benytte sig af den såkaldte social-økonomiske regnemodel, SØM-modellen, der er udviklet for at indregne effekterne af sociale indsatser.

Men, for at SØM-modellen skal kunne give et dækkende billede af de sociale indsatsers effekt, kræver det, at der tilføres langt flere resurser til modellens udvikling, end der på nuværende tidspunkt er afsat.

Først og fremmest bør finansieringen af SØM-modellen gøres permanent og komme fra finansloven frem for satspuljen, der jo betales af de allermest udsatte.

I Enhedslisten har vi præsenteret vores 100-dages plan for, hvad vi vil gøre, hvis vi får regeringsmagten. Her foreslår vi at afsætte 200 millioner kroner om året til at udvikle SØM-modellen, så vi fremadrettet i vores økonomiske model i Danmark indregner de positive effekter af sociale investeringer fremfor blot at se dem som belastende udgifter.

Hvis Socialdemokraterne mener det seriøst, når de taler om at gøre op med den skæve regnemaskine, så bør de bakke op om, at der tilføres de nødvendige resurser.