Der rejste sig et demokratisk ramaskrig i EU, da den ungarske regering i sin tid kriminaliserede det at være hjemløs. En yderst radikal og effektiv måde at fjerne hjemløshed fra gaderne på, men også en metode som jeg er ret sikker på, at kun de færreste danskere bifalder.

På trods heraf er der nu i flere danske kommuner ved at brede sig en praksis, hvor man i stilhed er begyndt at overdrage sager om hjemløse til politiet.

Det er besynderligt og uforståeligt, at kommunerne vil bruge så mange kræfter på den slags ubehagelige kontrolfunktioner.

Alene på Fyn har politiet i de sidste seks måneder registeret 131 anmeldelser fra kommunerne om personer, der ikke har tilmeldt sig Folkeregistret. Hvor mange af dem, der er hjemløse, kan politiet ikke sige noget om, men sandsynligvis er det tilfældet for de flestes vedkommende.

Det handler om mennesker i nød, som må leve på gaden, og som måske i korte perioder får lov til at overnatte på sofaer rundt omkring hos venner og bekendte. Det er mennesker, der rent faktisk ikke har en bolig, hvor de kan tilmelde sig.

Som lovhjemmel anvender man paragraf 12 i lov om Det Centrale Personregister, hvor enhver, der flytter, har pligt til senest fem dage efter flytningen at anmelde denne til tilflytningskommunen. Loven indeholder også en straffebestemmelse, hvor man kan idømmes bøder for ikke at registrere sig.

Kommunerne forsvarer deres handlinger med, at loven foreskriver, at man ikke må registrere en person på en adresse, hvis der er tvivl om, hvorvidt vedkommende i virkeligheden bor eller opholder sig der. Kommunernes mistanke er nok snarere begrundet i, at man i sin småborgerlighed ikke kan forestille sig, at hjemløse i virkeligheden lever på gaden, men mener, at de da må bo hos nogen, og derfor får udbetalt for meget i kontanthjælp.

Kommunerne har faktisk en legal mulighed for at tilmelde den hjemløse på ” ukendt adresse”, men de gør det meget nødigt.

Andre kommuner chikanerer hjemløse med en ugentlig mødepligt, for at konstatere om de fortsat opholder sig i kommunen.

Nogle er også begyndt at benytte den ubehagelige praksis, hvor man efter en periode registrerer den hjemløse som forsvunden eller udrejst, hvorefter man kan stoppe kontanthjælpen.

Det er besynderligt og uforståeligt, at kommunerne vil bruge så mange kræfter på den slags ubehagelige kontrolfunktioner, som i virkeligheden ikke engang kan begrundes økonomisk.