Digitaliseringen vælter ind over landet. Allerede til november bliver det obligatorisk for alle at have en digital postkasse. Hvis man ikke har fået oprettet en sådan, så gør det offentlige det. Meddelelsen fra det offentlige betragtes som udgangspunkt som modtaget af dig – uanset om du har modtaget den!

Politikerne synes, at de i lovgivningen har taget hensyn til de svageste borgere, ved at man kan blive fritaget for den digitale postforpligtelse. De har derfor konstrueret et besværligt og kompliceret system, som bestemt ikke er skræddersyet til hjemløse og andre udsatte borgere. 

Umulige krav

Først og fremmest skal man møde personligt op i Borgerservice i den kommune, hvor man er eller senest har været folkeregisterregistreret. Det alene er et problem, da mange hjemløse har sidste folkeregisteradresse i andre byer rundt om i landet.

Hvis den hjemløse mod alle forventninger når frem til Borgerservice, så dukker det næste problem op. Man skal kunne legitimere sig og underskrive en erklæring om, at man opfylder et ud af otte oplistede kriterier. Ud over fysiske handicap og udenlandsophold, handler undtagelserne primært om at afgive en skriftlig erklæring om, at man ikke har adgang til computer, hverken i eget hjem eller på et opholdssted.

Det vil helt givet betyde eksklusion og yderligere marginalisering.

Kan man ikke det, skal man skrive under på, at man har en kognitiv funktionsnedsættelse. Jeg blev i tvivl om, hvad det egentlig betød og slog det efter - og det skal de hjemløse nok også gøre.

For det betyder nemlig, at de skal skrive under på, at de har en psykisk funktionsnedsættelse, der er kendetegnet ved forstyrrelse i overordnede mentale funktioner ! Det er ydmygende og for mange vil det blive opfattet som en hån. Ud fra mange års erfaringer med hjemløse, er jeg helt sikker på at mange vil vælge den sædvanlige løsning – nemlig at gå deres vej og gemme sig.

Men det, ikke at modtage besked fra det offentlige, vil have store konsekvenser, idet man ikke modtager indkaldelser til samtale på jobcenter og dermed får standset kontanthjælpen. Man får heller ikke indkaldelser til hospitalsundersøgelser, og man aner ikke, hvad skattevæsenet beslutter, man har tjent eller ikke tjent. Alt sammen vil helt givet betyde eksklusion og yderligere marginalisering.

Kunne man ikke bare udfylde en tro og loveerklæring om, at man ikke er i stand at modtage digital post ?

Brug for bedre indsats

Jeg har det meste af mit arbejdsliv arbejdet som socialrådgiver og jurist for hjemløse og udsatte borgere. Jeg må indrømme, at jeg dybt bekymret for, hvad digitaliseringen vil betyde for disse borgere. Min frygt er, at der vil ske en yderligere marginalisering.

Det må være en uafviselig pligt at få alle med i digitaliseringen på sigt. Derfor skal der stilles yderligere penge til rådighed for et målrettet arbejde for udsatte grupper.

Der er brug for en direkte, opsøgende og håndholdt indsats. For reelt at nå hjemløsegruppen kræves en personlig og engageret medarbejderindsats. Her er tale om, at der skal opbygges et tillidsforhold, hvorpå den nødvendige støtte og læring kan finde sted.

Der skal også afsættes midler til etablering af lokaliteter på gadeplan, hvor hjemløse kan møde op og få hjælp af kvalificerede mennesker. Det er det offentlige, som sparer pengene ved digitalisering, og derfor også dem, som skal betale for at få alle med.