Hjemløshed spreder sig
Blogs
Hjemløshed spreder sig
Socialministeriet, Boligministeriet og kommunerne har svigtet deres opgaver i forhold til indsatsen overfor hjemløse. Det fastslår Rigsrevisionen i en ny beretning.
Rigsrevisionen fremlagde i august en væsentlig beretning om indsatsen over for hjemløse. Det er uhyggelig læsning.
Indledningsvis anslår man, at 13-15.000 mennesker blev ramt af hjemløshed i 2013, og at antallet af hjemløse fortsat er stigende. Ikke mindst har der har været en markant stigning i antallet af unge hjemløse, så de nu udgør 20 procent af alle hjemløse.
Det er stærke ord fra et kvalificeret uvildigt organ.
Det konstateres også, at kommunerne slet ikke lever op til lovgivningens krav om det nødvendige antal betalbare boliger. Det betyder, at mange bor for længe på forsorgshjem, og at der derfor ikke er det nødvendige antal pladser til rådighed for hjemløse.
Kommunerne laver i meget ringe omfang helhedsorienterede handleplaner for hjemløse, selvom det er et lovkrav og på trods af, at det er en af de centrale metoder, der kan skabe det nødvendige overblik omkring den hjemløses situation.
Beretningen er i det hele taget meget kritisk over for udviklingen på hjemløseområdet. Socialministeriet, Boligministeriet og kommunerne har svigtet deres opgaver!
Rigsrevisionen finder ganske enkelt ikke, at indsatsen overfor hjemløse er tilfredsstillende – det er stærke ord fra et kvalificeret uvildigt organ!
Jeg har nysgerrigt fulgt pressen, for at se om denne stærke kritik har været fulgt op – men nej, der har tværtimod været en påfaldende tavshed.
Alle er enige om, at der skal gøres noget, men det går den forkerte vej, og alle skyder skylden på hinanden.
De hjemløses Landsorganisation SAND har løbende kæmpet på de hjemløses vegne imod det stigende antal kommuner, der hjemkalder hjemløse til ”egen kommune” for at spare, fordi de har et billigere, men ringere tilbud. Det fører til yderligere forarmelse.
Det må derfor være et krav til Kommunernes Landsforening og de to ministre, at der øjeblikkeligt rettes et kraftigt fokus på denne deprimerende udvikling, og at de bliver enige om, hvem der har ansvaret, og hvem der skal handle – før det går helt galt.