Offentlig omsorg skulle sikre social velfærd og trivsel. Desværre ser jeg velfærdsstaten svigte og systemet skabe mistrivsel og gøre borgerne syge.

De sidste års reformer – af førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp, beskæftigelse og fleksjob – har til formål at sikre borgere økonomisk tryghed. Men også at sikre mod eksklusion af arbejdsmarkedet, eller, hvor det ikke giver mening, sikre borgerne en førtidspension.

Man bliver simpelthen syg af at være kastebold i det sociale system.

I fagforeningen ser vi flere medlemmer havne i ørkesløs vandring i det sociale system. Oplevelsen af en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats udebliver og afløses af lange ventetider, usikkerhed om ens fremtid og ofte med stor psykisk belastning til følge. Man bliver simpelthen syg af at være kastebold i det sociale system.

Jeg kan bedst tydeliggøre det med en historie fra det virkelige liv:

Bente (anonymiseret) er uddannet social- og sundhedshjælper. En diskusprolaps og slidgigt stoppede hendes arbejdskarriere. Hun har nu fået sygedagpenge og kontanthjælp i 13 år. Efter flere år med forskellige tiltag uden, at hun er blevet tilknyttet arbejdsmarkedet, indkaldes hun til rehabiliteringsteamet i august 2013.

Indstillingen er, at hun ydes bistand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, da man ikke finder, at det er klarlagt, i hvilket omfang hendes arbejdsevne er nedsat. Der skal laves en realistisk jobplan for at afklare i hvilket omfang og hvor mange timer, hun er i stand til at arbejde. Endvidere anbefaler rehabiliteringsteamet, at der gives afslag på førtidspension.

Fra oktober 2013 til maj 2014 er Bente henvist til anden aktør til en helhedsorienteret mentorpakke med fysioterapi og psykologisk mentor uden praktikforløb. Bente har tidligere været i fire arbejdsprøvninger. Ved den seneste i 2010 kom hun op på at arbejde en effektiv time om dagen.

Først efter et år, i august 2014, får Bente afslag på førtidspension fra forvaltningen, da de ligesom rehabiliteringsteamet ikke mener, at alle muligheder for udvikling af arbejdsevne er udtømt.

I september 2014 er Bente til samtale i jobcentret, hvor det aftales, at der skal arbejdes med et forløb på tre måneder, hvor der bliver taget hensyn til hendes skånebehov. Herefter afvikles møder i november 2014. Resultatet bliver, at der ansøges om fleksjob en time om dagen.

Herefter sker der ikke mere før i april 2015, hvor Bente selv rykker for, hvad der sker i hendes sag. Efter et par uger får hun at vide, at for at blive indstillet til fleksjob, skal hun i et nyt afklaringsforløb med praktik. Nu venter Bente på, at hun på ny skal i arbejdsprøvning efter sommerferien. 

Bente kan kun håbe på, at der kommer en endelig afklaring af hendes situation inden årets udgang. Eller som Bente udtrykker det med lidt galgenhumor, at der kommer en afklaring, inden hun går på folkepension. Bente er lige blevet 48 år.