Ikke alt handler om corona, men alt foregår i disse dage i skyggen af corona. Sådan er det også med overenskomstforhandlingerne for 600.000 privatansatte, der nåede forhandlingsmæssigt i mål for langt de fleste grupper i denne weekend, hvor forligsmanden samlede resultatet i en mæglingsskitse.

Vi skal stemme om resultatet og respektere, at der er forskellige udgangspunkter for det valg.

HK it, medie & industri Hovedstaden ser med tilfredshed på de indgåede aftaler på vores områder, ikke mindst gennembrudsforliget fra CO-Industri, og bakker helhjertet op om overenskomstresultatet i den kommende urafstemning. Vi er også glade for, at netop industriforliget var færdigforhandlet inden den nye situation omkring coronavirus, da vi ikke et sekund tror på, at en udsættelse af forhandlingerne ville have givet os en bedre forhandlingsposition. Man kan også spørge sig selv, hvilket bagtæppe ønsker man sig for en overenskomstforhandling: En højkonjunktur eller coronatømmermænd.

Nu skal der stemmes

Nu skal vi stemme om resultatet – og netop stemmerne og demokratiet er det vigtigste. Men vores fagforenings anbefaling er den samme som før, vi alle blev ramt af corona-lockdown: ja!

Som en af landets absolut største industriafdelinger (med 7.500 CO-Industri-medlemmer) ved vi, at når man kobler den samlede ramme med den lokale løndannelse, så står vi med et stærkt resultat, som vi anbefaler et utvetydigt ja til. Til grund for dette lægger vi ikke blot resultatet på 3 procent stigning på fritvalgslønkontoen gennem de kommende tre år, men også den samlede lønudvikling, som i seneste overenskomstperiode – 2017-2020 – for vores medlemmer på produktionsvirksomheder var på gennemsnitligt 9,2 procent (inklusive 2 procent-stigningen i fritvalgskontoen).

På den baggrund anses overenskomstresultatet i 2020 med en endnu større stigning i fritvalgskontoen som et stærkt afsæt for en fortsat solid lønudvikling for afdelingens medlemmer.

Vi fik ikke alt

Vi er også rigtig glade for udsigten til mere øremærket barsel til fædre/anden forælder, bedre forhold for arbejdsmiljørepræsentanter, bedre vilkår for børnefamilier, mulighed for flere seniorfridage, pension til elever og forbedringer i forhold til uddannelse. Resultater som også flugter med overenskomstkrav formuleret af vores medlemmer.

Men vi fik selvsagt ikke alt, vi ønskede os. Derfor har vi også forpligtet os til at arbejde videre med de krav, vi ikke fik med i industriforliget i 2020. Bedre kontrol med arbejdstiden og bedre dækning af vores overenskomster er og vil fortsat være en hjertesag for os. Og den kamp fortsætter fra virksomhed til virksomhed – fra hus til hus. Vi er også bekymret over de kolleger i andre forbund, der slet ikke fik landet et forlig eller måtte forhandle færdig i coronaens skær. Det udfordrer vores forhandlingsmodel, når sådan noget sker.

Vi er ikke usolidariske

Blandt kolleger i dele af fagbevægelsen og ikke mindst på sociale medier har mange stået i kø i den sidste halvanden måned for at tale rammen for industriforliget ned og nærmest fremstillet det som om, vi fra CO-Industri ikke bare var usolidariske, men også idioter. Hvis vi var så usolidariske, som vi får skyld for, ville vi da være forrest i koret af dem, der kræver sammenkædningsreglerne fjernet. Så selvfølgelig er vi optaget af andre områder end industrien, de fleste af os repræsenterer nemlig også store medlemsgrupper uden for industrien.

Plads til uenighed

Vi må kunne være uenige uden at svine hinanden til, for grøftegravningen i fagbevægelsen gavner ikke andre end vores modparter. Netop derfor er vi også mange, der har dyrket samtalen på tværs af forhandlingsområder før og under overenskomstforhandlingerne. Men det ændrer ikke ved, at vi, når solen går ned, skal stemme om resultatet og respektere, at der er forskellige udgangspunkter for det valg. Og her falder der lodder i begge vægtskåle for mig, men langt fra lige mange. Jeg anbefaler derfor ærligt og uden forbehold et ja!