29 Apr 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

I NSA's sigtekorn

Blogs

Peter Kofod
Skribent med speciale i retssikkerhed på nettet
Kommentator, musiker og skribent. Tidligere Human Shield i Irak og dansk kontakt til den verdenskendte whistleblower Edward Snowden. Blogger om overvågning, whistleblowere og aktivisme på internettet.
Blogindlæg af Peter Kofod

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Mandag, 07. juli, 2014, 12:34:21

I NSA's sigtekorn

Kærestebreve, billeder af ungerne i badebassin og fortrolige sundhedsoplysninger: De seneste afsløringer af NSA's lagring af hundredetusindvis af personfølsomme oplysninger om helt almindelige borgere bør få det til at løbe koldt ned af ryggen på alle.

Forleden udgav den amerikanske avis The Washington Post resultatet af fire måneders hårdt arbejde med en stor del af de tophemmelige NSA-dokumenter som whistlebloweren Edward Snowden har lækket til udvalgte journalister.

Udover selve historiens eksplosive afsløring af uhæmmet overvågning af uskyldige mennesker, giver den et godt afsæt til at tage en dyb indånding og prøve at finde overblikket frem.

Når man gemmer data i årevis, er det ikke bare staten, som den er i dag, du skal have i tankerne. Også staten, som den kan se ud om 25 år, forklarer NSA's tidligere tekniske chef Bill Binney.

De fleste afsløringer som indtil nu er kommet ud som følge af Snowdens dokumenter har i høj grad handlet om enten de tekniske metoder, som NSA og resten af overvågningsstaten bruger til at opsnappe information om den globale offentlighed, eller om de (meget tvivlsomme) juridiske spidsfindigheder der bliver brugt til at retfærdiggøre masseovervågningen.

Hvilke oplysninger samler de?

Washington Posts nye historie har et helt andet omdrejningspunkt: Journalisterne har set på nogle af de e-mails, chatbeskeder osv. som NSA rent faktisk har støvsuget op – altså "gevinsten" fra masseovervågningen. Der er tale om et udsnit på 160.000 e-mails og chatsamtaler af varierende længe (op til flere hundrede sider per styk) samt næsten 8.000 dokumenter, billeder osv. fra diverse onlinekonti.

Alt sammen kommer fra NSA-programmer internt i USA og stammer fra perioden 2009 til 2012. Altså mens Obama har været præsident. Samme Obama, som gentagne gange har forsikret en måbende amerikansk offentlighed om, at "der er ingen der læser jeres mails". Det var – ligesom så meget andet fra officiel amerikansk/britisk/dansk side i denne saga – lodret løgn.

Som altid skal vi huske, at NSA skal forestille at være en udenrigsefterretningstjeneste som kun er interesseret i at overvåge "reelle udenrigsefterretningsmål".

De helt klare definitioner for, hvad det egentlig dækker over, har det med at skifte efter hånden som Snowden og journalister afslører, at det man hidtil har bildt offentligheden ind, var løgn. Men påskudene startede med terrorisme for et års tid siden, blev siden udvidet til terrorisme, ikke-spredning af atomvåben og oplysinger om udenlandske regeringer(?) og senest udgav journalisten Glenn Greenwald så et internt NSA-dokument i sin nyeste bog, som viser at der blandt NSA's "kunder"(det kalder de det virkelig selv!) bl.a. er USA's justitsministerium (dvs. almindelige straffesager), Handelskammeret og Erhvervsministeriet (dvs. økonomisk spionage), samt Skatteministeriet og Landbrugsministeriet.

Loven siger, at med mindre der foreligger en dommerkendelse baseret på begrundet mistanke om en alvorlig forbrydelse, må NSA kun gå efter udenlandske statsborgere på udenlandsk territorium. Men som Snowden for længst har dokumenteret, betyder denne begrænsning i praksis ingenting, fordi det eneste en NSA-medarbejder skal gøre for rent teknisk at hive opsnappede data om gud og hvermand frem, er at vælge et påskud i et vippefelt på skærmen i deres XkeyScore-program (X er måske terrorist, Y er med 51 procent sandsynlighed ikke amerikaner og lignende makværk).

10.000 uskyldige ofre

Derfor er det ingen overraskelse at ni ud 10 af overvågningsofrene i dette udsnit er helt almindelige borgere, amerikanere såvel som udlændinge, som på ingen måde er mistænkt for noget som helst, men som bare er blevet suget med op i det fintmaskede net, som NSA har kaster ud for at fange "terrorister" eller lignende. 

Mange af disse opsnappede mails osv. indeholder (naturligvis) dybt, dybt personlige oplysninger, såsom kærlighedshistorier, fortrolige sundhedsoplysninger, seksuelle forbindelser (utroskab osv), pengeproblemer, billeder af folks børn på legepladsen eller i badet eller billeder af folk selv i mere eller mindre afklædt tilstand. Fælles for alle disse ting er, at det er oplysninger og dokumenter som folk har afgivet i dyb fortrolighed til deres venner, kærester, læger, arbejdsgiver osv. Et andet fællestræk er, at det eneste man umiddelbart kan se, at man kan bruge sådanne ting til, er afpresning.

Snowden har vist, at man som privatansat analytiker i et profitfirma med kontrakt ved NSA kan stikke snablen i 160.000 personfølsomme, private samtaler uden at nogen opdager det. 

Okay, tænker man så. Når man prøver på at overvåge terrorister osv, kan man jo ikke undgå at der ryger oplysninger om andre i nettet også, når det man rent praktisk gør er, at overvåge al elektronisk kommunikation i hele verden og derefter forsøge at hive de nåle, man er interesseret i, ud af den gigantiske (og eksponentielt voksende) høstak? Disse "rådata" ligger vel bare et eller andet sted og bliver aldrig benyttet til noget som helst?

Rigtigt; forkert – og irrelevant.

For det første, er dét jo i sig selv et rigtig godt argument MOD masseovervågning, i modsætning til målrettet overvågning af folk man mistænker for en forbrydelse.

For det andet, er de 160.000 e-mails, samtaler osv. som repræsenterer ca. 10.000 uskyldige mennesker der er tale om her, rent faktisk ikke rådata, men skal derimod forestille at være "minimerede" efterretninger; dvs. der er fjernet personlige oplysninger om amerikanske statsborgere osv. Det kommer der en del bizarre optrin ud af, fx henvises der 1227 gange til en <minimeret amerikansk præsidentkandidat> og til en <minimeret amerikansk præsident>.

Man censurerer simpelthen Obamas navn og skifter det ud med <minimeret> hver gang det optræder i samtalerne mellem uskyldige mennesker. For at beskytte hans privatliv naturligvis. Man ved ikke om man skal grine eller græde.

Derudover har journalisterne fundet omkring 900 e-mailadresser på amerikanere i dokumenterne som er sluppet igennem minimiseringsprocessen. Så udover at være dumt, farligt og grænseoverskridende, virker skidtet ikke engang.

Det korte af det lange er, at selvom NSAs egne analytikere i dokumenterne siger ting som: "Intet af dette er relevant" og "Ingen yderligere information" bliver det hele alligevel gemt og udleveret til samarbejdspartnere.

Som NSA's juridiske chef siger, så forsøger NSA generelt ikke at fjerne irrelevante private oplysinger fra sit arkiv, fordi "det er svært for én analytiker at vide hvad det måtte blive relevant for en anden". Hvis den sætning ikke får det til at løbe koldt ned ad ryggen på dig, ved jeg ikke hvad der skal til.

For det tredje: Modsat NSA selv (der som nævnt skal forestille at være en udenrigsefterretningstjeneste), og derfor ikke i teorien i hvert fald må bruge rådataene, er der andre der også får adgang til dem. Herunder FBI, CIA, Israel(!) og NCTC (National Counter Terrorism Center); sidstnævnte har så i øvrigt i en række tilfælde selv lov til at dele data videre til: føderale, statslige, udenlandske eller internationale enheder eller til enkeltpersoner (!) eller aktører som ikke er en del af en regering (det kan næsten ikke læses som andet end: "private firmaer"). 

For det fjerde: NSA og den amerikanske regering har nu i over et år rendt rundt og forsikret os alle sammen om, at ganske vist lykkedes det Snowden at downloade oplysninger om alle de her overvågningsprogrammer, men selve overvågningsDATAENE som NSA går og stjæler fra os alle sammen – de bliver opbevaret SÅ sikkert, og med så meget kontrol og opsyn, at dem fik kunne Snowden slet ikke få fat på. 

Det var så også løgn.

Bekvemt ukontrolleret

Eller altså, nok ikke decideret løgn-løgn, nærmere vi-har-ikke-den-fjerneste-anelse-om-hvem-der-gør-hvad-med-disse-her-overvågnings-data-løgn. Snowden har i hvert fald lige vist, at man som privatansat analytiker i et for-profit firma med kontrakt ved NSA kan stikke snablen i 160.000 personfølsomme, private samtaler UDEN at nogen opdager det. 

Fordi der er INGEN kontrol og INTET opsyn med disse data. 

Og det er ikke tilfældigt. Systemet er med vilje lavet sådan, fordi efterretningstjenesterne ikke er interesseret i, at fx kontrolkomiteer i kongressen og lignende skal have en måde at finde ud af, hvem der egentlig bliver overvåget – og hvad overvågningen rent faktisk bliver brugt til.

Meget snart kommer en ny Snowden-historie fra Glenn Greenwald (og Murtaza Hussein m.fl.) som handler om lige præcis dette. Konkrete eksempler på hvem der er havnet i NSA's søgelys (hint: det er ikke terrorister). 

Indtil da så husk, at hvis der er noget vi ved, så er det, at stort set alt hvad NSA & co har sagt siden Snowden trådte frem, har været løgn. Modsat har alt, hvad Snowden har sagt, været 100 procent korrekt. Med dét i mente, er her et enkelt citat fra det interview jeg foretog med ham i februar:

Selvom disse programmer aldrig har vist sig at have nogen som helst værdi i forbindelse med at stoppe terrorisme, nægter regeringerne at lukke dem ned. Jeg vil ikke foregribe journalisters arbejde, men jeg vil sige, at dette er en stærk indikation på, at programmerne måske bliver brugt til andre, mere tvivlsomme formål.

(Ovenstående er et let redigeret uddrag af Peter Kofods kommende bogprojekt i samarbejde med Adam O. fra www.yndigt.dk.)

Whistleblowerråd fra Berlin

Forleden var jeg i Berlin for at mødes med bl.a. NSA's tidligere tekniske chef (som siden blev whistleblower), Bill Binney. Binney var sammen med Thomas Drake, endnu en NSA-whistleblower, i Tyskland for at vidne for en parlamentskomite, der undersøger NSA-overvågningen af Tyskland – og ikke mindst Tysklands egne efterretningstjenesters samarbejde med NSA.

Tænk hvis vi levede i et land der tog problemet bare halvt så seriøst!

Jeg spurgte Binney, om han havde en kommentar til de folk der siger: "Lad dem bare overvåge – jeg har ikke noget at skjule, fordi jeg ikke gør noget forkert."

Det havde han sjovt nok. 

"For det første" sagde han, "er det irrelevant. Om du synes du har har noget at skjule, har ikke noget at gøre med, hvad staten skal have ret til at gøre. Og for det andet", forsatte han, "er det ikke dig der bestemmer om du gør noget forkert. Det er staten. Og når man gemmer data i årevis, er det ikke bare staten, som den opfører sig i dag, du skal have i tankerne. Også staten, som den ser ud om et år, fem år, 25 år."

Amen. Jeg havde en 3. at tilføje, nemlig den klassiske: Og for det tredje, så lyver de folk, der siger, at de ikke har noget at skjule. Det er derfor, at de selvsamme mennesker har gardiner for vinduerne, trækker gardinet for i stemmeboksen, har kodeord på deres e-mails/facebook-profiler, lås på badeværelsesdøren og bliver gale, hvis man læser deres sms'er.

Husk, at stort set alt hvad NSA & co har sagt, siden Snowden trådte frem, har været løgn. Modsat alt, hvad Snowden har sagt.

Det de i virkeligheden mener, når de fyrer sådan noget pis af, er altid: Jeg har tænkt mig aldrig at gøre eller sige noget, der kan true dem, der sidder på magten i vores del af verden – og de ved instinktivt, at så længe man ikke udgør en trussel mod magten eller udgør en dæmoniseret minoritet, kan man for det meste få lov at være i fred. Det gælder i stort set alle samfund, lige fra liberale demokratier, til Nazityskland eller Saddam Husseins Irak. 

Dagen efter høringen i den tyske Forbundstag blev der taget et billede af Berlin-slænget, der sendte en samlet 4. juli-hilsen (USA's Uafhængighedsdag) til Snowden:

Med på billedet er bl.a. Thomas Drake (NSA-whistleblower), John Goetz (legendarisk tysk graverjournalist), James Bamford (journalist og forfatter til 3 banebrydende bøger om NSA), Jesselyn Radack (whistleblower fra USAs justitsministerium, nu juridisk rådgiver for Snowden), Sarah Harrison (WikiLeaks, tilbragte 3 måneder med Snowden i Moskva), Bill Binney (NSA-whistleblower) og Laura Poitras (dokumentarist og journalist som mødtes med Snowden i Hong Kong)