29 Apr 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Krige starter tit med løgn — om Irak bliver løgnen ved

Blogs

Peter Kofod
Skribent med speciale i retssikkerhed på nettet
Kommentator, musiker og skribent. Tidligere Human Shield i Irak og dansk kontakt til den verdenskendte whistleblower Edward Snowden. Blogger om overvågning, whistleblowere og aktivisme på internettet.
Blogindlæg af Peter Kofod

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 18. juni, 2014, 14:54:38

Krige starter tit med løgn — om Irak bliver løgnen ved

Anders Fogh og Per Stig Møl­ler, I løj Dan­mark med i en ulov­lig angrebs­krig, det er ikke noget vi tror, det er noget vi ved. I bli­ver stil­let til ansvar, på den ene eller den anden måde. Hvis ikke os, hvem så? Hvis ikke nu, så hvornår?

I Eng­land kræ­ver et stort dag­blad nu, at tid­li­gere stats­mi­ni­ster Tony Blair bli­ver stil­let til regn­skab for sine for­bry­del­ser i for­hold til Irak-krigen. About bloody time, som man siger. Hvor er de dan­ske medi­ers rygrad?

Mens en sam­men­blan­ding af ISIL og andre mere eller min­dre løst orga­ni­se­rede grup­per er ved at løbe store dele af Irak over ende, i en sådan grad, at de truer med at nå cen­tral­mag­ten i Bag­h­dad, står medier, poli­ti­kere og eks­per­ter her­hjemme i kø for at vaske blo­det af hæn­derne – og for at spille endnu dum­mere end de er. Hvis jeg var reli­giøs, ville jeg bede til at det ikke vil virke.

De mænd, som er hove­d­ansvar­lige for at trække Dan­mark med i den ulov­lige, upro­vo­ke­rede og kata­stro­fale angrebs­krig, er ikke på nogen som helst måde blevet stillet til ansvar for deres for­bry­del­ser.

Alle kunne have sagt sig selv at det nogen­lunde er sådan enden på vores “even­tyr” i Irak begyn­der. Spørgs­må­let var blot hvor­når. Det var så nu. Jeg vil godt sætte en kasse øl på høj­kant: det slut­ter på nogen­lunde samme måde som Viet­nam­kri­gen gjorde.

Men læser man i medi­erne eller lyt­ter man til udmel­din­gerne fra offi­ci­elle kana­ler, er det hele ét stort myste­rium. Hvor­dan kunne det ske, når nu vi har gjort det så godt vi kunne og ofret så meget (find bræks­pan­den frem). Her er det værd at huske på, at det er de samme medier som gjorde alt hvad de kunne for at sælge Irak-krigen til befolk­nin­gen i før­ste omgang – og som siden da, intet har gjort for at stille de ansvar­lige til regnskab.

Forbrydernes krig

De mænd, Anders Fogh Ras­mus­sen og Per Stig Møl­ler, som er hove­d­ansvar­lige for at trække Dan­mark med i den ulov­lige, upro­vo­ke­rede og kata­stro­fale angrebs­krig, går ikke bare frit omkring. De har und­gået på nogen som helst måde at stå til ansvar for deres for­bry­del­ser. En af dem, gan­ske vist i en noget afdan­ket udgave, mens den anden uden besvær hop­pede videre fra mini­ster­po­sten til en stil­ling som gene­ral­se­kre­tær for NATO (i dé kredse, er krigs­for­bry­der måske hel­ler ikke det vær­ste at kunne skrive på CV’et — det ska­dede sik­kert hel­ler ikke, at han hjalp Tyr­kiet med at få en dansk TV-station luk­ket).

Hvis man kun lyt­ter til dan­ske medier, ER det jo også svært at for­stå at ira­kerne kan være så utak­nem­me­lige, at de bli­ver ved med at skabe pro­ble­mer for os, vel­me­nende vesterlændinge.

Hvor­for mon befolk­nin­gen i et land gri­ber til våben, når man inva­de­rer dem, slår 1 mil­lion men­ne­sker ihjel, for­dri­ver 2 mil­li­o­ner andre og ind­sæt­ter først den ene, så den anden kor­rupte rege­ring. Tænk på de tal, når du ser oppu­stede jak­ke­sæt på TV, der for­tæl­ler hvor GRUSOMT det er, at x antal men­ne­sker flyg­ter fra ISIL. Jeps, det ER gru­somt, men da vi jo er et civi­li­se­ret fol­ke­færd der hader dob­belt­moral og rela­ti­visme, må det logisk set være 10 gange så gru­somt, når 10 gange så mange uskyl­dig men­ne­sker måtte flygte fra os og vores bom­ber – eller når, slag på tasken, 100 gange så mange men­ne­sker blev slået ihjel i vores krig. Og apro­pos det der sker lige nu (igen) hvor sek­te­ri­ske kon­flik­ter i Irak blus­ser op: hvis idé tror I dét var?

I dag slog det engel­ske slad­der­blad, Daily Mail, så fast, at det godt kan lade sig gøre at komme på bedre tan­ker. I en leder, kræ­ves Tony Blair stil­let til ansvar for sine for­bry­del­ser i Irak. De opfor­drer til en rigs­retsag som – hvis ellers den bli­ver til noget — kunne ende med at Blair skal i fængsel.

Damn right.

Det er præ­cis hvad der bør ske i Dan­mark. Ikke mere pis med kom­mis­sio­ner (læs: syl­te­kruk­ker) der løber i år ud og år ind og hvor det er givet på for­hånd, at ingen skal stil­les til ansvar.

Vi har brug for en rets­sag, en fair én af slagsen, hvor Fogh og Møl­ler også får en chance for at for­svare sig – og også meget gerne sladre om hvem der ellers bærer skyl­den. Det var næppe deres helt egen ide. Men med min­dre der kom­mer et eller andet fuld­stæn­digt bane­bry­dende frem under en sådan rets­sag er jeg ikke bange for at gå dom­merne i bedene: De hører begge hjemme bag trem­mer. [Full disclo­sure: jeg var blandt en gruppe “bekym­rede bor­gere” som for­søgte at hive Anders Fogh i ret­ten over Irak-krigen, men dom­sto­len mente ikke at befolk­nin­gen skal blande sig om deres land bli­ver løjet i krig]

Sagen er, at vores ledende mini­stre løj så det stod ud af begge ører. Over­lagt. Nu er er over en mil­lion men­ne­sker døde, her­un­der 7 dan­ske sol­da­ter. Og ISIL ryk­ker mod Baghdad.

Poli­ti­ker­nes krig

“Sad­dam Hus­sein har mas­seø­de­læg­gel­ses­vå­ben, det er ikke noget vi tror, det er noget vi ved”.

Sådan sagde davæ­rende stats­mi­ni­ster Anders Fogh Ras­mus­sen igen og igen, i optak­ten til kri­gen i 2003.
Det var bare løgn. Han vid­ste det, vi vid­ste det og medi­erne vid­ste det – men medi­erne lagde ansig­terne i alvor­lige fol­der og gen­tog pænt tal­king points’ne.

Så godt som ingen mente at Irak havde mas­seø­de­læg­gel­ses­vå­ben i 2003 – und­ta­gen natur­lig­vis de poli­ti­kere, “eks­per­ter” og jour­na­li­ster der fik penge for at lyve om det. Tid­li­gere våbe­nin­spek­tør, repu­bli­ka­ne­ren Scott Rit­ter råbte og skreg op om det. Sven­ske­ren Hans Blix tig­gede og bad om “et par uger mere” til at komme med det ende­lige bevis (på at der IKKE var de her våben).

Det blev endda for meget for Anders Foghs par­ti­fælle, efter­ret­nings­a­na­ly­ti­ke­ren Frank Gre­vil, som læk­kede for­tro­lige doku­men­ter til Ber­ling­ske Tidende, som sort på hvidt fastslog det man jo godt vid­ste i for­vejen: vores stats­mi­ni­ster løj som en gal. I 2005 kom et refe­rat fra fra en sam­tale mel­lem ledende bri­ti­ske mini­stre frem, som dybest set for­kla­rede, at man inden kri­gen for­søgte at få “efter­ret­nin­gerne og fakta til at passe til éns poli­tik”.. altså.. på dansk: At man over­lagt fyldte sine befolk­nin­ger med løgn.

Men for nu at tage tyren ved hor­nene: Hvad så, hvis Sad­dam Hus­sein havde haft et par for­p­u­lede glas kemi­ske våben? Who cares? Vi solgte dem selv gla­de­ligt til ham i sin tid, inden han faldt i unåde.

Det giver ingen mening at slå en mil­lion men­ne­sker ihjel, fordi man lader som om man er bange for at en eller anden måske, even­tu­elt, en gang kunne finde på at kaste med (gif­tige) sten.

“Hvis ikke os, hvem så? Hvis ikke nu, så hvornår?”

istemte uden­rigs­mi­ni­ster Per Stig Møl­ler, inden han hjalp til med at kaste Dan­mark ud i den ulov­lig angrebs­krig, der (for­ud­si­ge­ligt) skulle vise sig at blive en af de stør­ste for­bry­del­ser i nyere tid.

Det skal jeg sige dig, Per Stig Møl­ler: Ikke nogen. Aldrig.

Det er en god tom­mel­finger­re­gel til hvor­dan man kan over­veje at svare, når en eller anden (fx en kor­rupt mini­ster) fore­slår at man skal begå en alvor­lig forbrydelse.

Voldtægt? Hvis ikke os, hvem så? Hvis ikke nu, så hvornår?

Ikke os, Per Stig – helst ikke nogen over­ho­ve­det. Ever! Det er ideen det er galt med, ikke rol­le­be­sæt­ning eller timingen.

Medi­er­nes krig

Kri­gen kunne kun gen­nem­fø­res fordi medi­erne (her­un­der de dan­ske) svig­tede befolk­nin­gerne – og i ste­det valgte at dække over rege­rin­gen. Mens folk i mil­li­onvis og atter mil­li­onvis gik på gaden ver­den over, i større og større des­pe­ra­tion over det slag­teri som var ved at blive begået i vores navn, rok­kede medi­erne sig ikke ud af flæk­ken. Fak­tisk gik de ret tit helt væk fra deres “vi lader som om vi er neutrale”-mantra og plæ­de­rede mere og mere åbent­lyst for kri­gen. Men hvad med fakta?

Fuck fakta. Fakta var lige­gyl­dige, for USA, Anders Fogh og Co VILLE have deres krig – mas­seø­de­læg­gel­ses­vå­ben var blot et påskud – og vest­lige medier, her­un­der de dan­ske, havde ikke tænkt sig at ødelægge det for dem. I ste­det valgte de at hjælpe med at få befolk­nin­gerne til, om ikke bakke op, så i hvert fald accep­tere krigen.

I hvad der må betrag­tes som et af de sør­ge­lig­ste øjeblikke i dansk mediehistorie(dækningen af NSA-skandalen er en skarp toer), blev befolk­nin­gen stop­fodret med pro­pa­ganda, dag ud og dag ind. “Sad­dams kemi­ske våben kan ramme os på 45 minut­ter”, “Sad­dam elsker Al Qaida”, “Sad­dam har en eller anden vildt under­lig tor­tur­ma­skine der klip­per folk i strim­ler”. Og så videre og så videre.

Det vir­kede sta­dig ikke rig­tig – og mens jeg sad i en bus i Syrien et sted (og talte med tor­tu­rofre fra Assad seni­ors fængs­ler) på vej mod Bag­h­dad i pro­test mod den kom­mende krig, viste Dan­mark og mange andre lande sig fra deres bed­ste side. Gigan­ti­ske demon­stra­tio­ner mod Irak-krigen brød ud over hele klo­den. 3 mil­li­o­ner demon­stran­ter i Rom, over en mil­lion i Madrid, det samme i Lon­don. Omkring 20 mil­li­o­ner men­ne­sker demon­stre­rede ver­den over, koor­di­ne­ret, for den samme sag.

Vildt nok.

Men ikke nær så vildt som det ind­tryk det gjorde på magt­ha­verne. Lige præ­cis over­ho­ve­det ikke noget som helst. Det kunne være rart at prøve at leve i et demo­krati.. Især når vi hele tiden hører at det er dét vi eks­por­te­rer til Irak, Libyen, Afg­ha­ni­stan, Mali osv.

Medi­erne ignorede det natur­lig­vis mere eller min­dre, når altså ikke de fandt på sjove vink­ler som:

“20 mil­li­o­ner demon­strede siger du, nuvel.. hvor mange demon­stre­rede så IKKE!”.

Hvis man abso­lut SKULLE måle tis­se­mænd (m/k), kunne man da have haft nos­ser (m/k) nok til at være kon­si­stent: hvor mange demon­stre­rede FOR krigen?).

DR's tåge­horn, Stef­fen Gram skrev oveni­kø­bet et sko­le­ek­sem­pel på klas­sisk pro­pa­ganda i Metro Express (som Dan­marks Radio så valgte at genop­trykke på deres hjem­meside.. for en god ordens skyld, sikkert:

“For­le­den ople­vede jeg, hvad jeg havde håbet hørte histo­rien til, da titu­sin­der pro­teste­rede i Køben­havn mod krig mod Sad­dam Hus­sein — nazi-symboler på ame­ri­kan­ske flag og Bush sam­men­lig­net med Hitler. Få år til­bage til­jub­lede hund­re­de­tu­sin­der dan­skere Bill Clin­ton, da han, som gestus over vor ind­sats på Bal­kan talte i Køben­havn. Stats­mi­ni­ster Nyrop[sic] strå­lede og fru Dybkjær var ved at dåne af beta­gelse.” (arkiv-version af artik­len)

Mel­le­møst­eks­per­ten (host host) Helle Lykke Niel­sen, som hele vejen entu­si­a­tisk havde bak­ket op om Irak-krigen, skrev et par uger efter invasionen:

“Nu får vi så for­hå­bent­lig en afkla­ring af, om Sad­dam sta­dig har mas­seø­de­læg­gel­ses­vå­ben — enten fordi ame­ri­ka­nerne fin­der dem eller ira­kerne bru­ger dem.”

Okay, fair nok.

 “Så må det” for­satte hun, “være det ende­lige bevis, der kan få krigs­mod­stan­derne til at tie og se vir­ke­lig­he­den i øjnene.” (link)

Har hun holdt kæft siden? Eller set vir­ke­lig­he­den i øjnene?

Det er jo slemt nok, at én der kal­der sig mel­le­møst­eks­pert, kan udtale sig så skråsik­kert og så par­tisk (og så for­kert) uden at det får skyg­gen af kon­se­kven­ser, nu her 1.000.000 døde men­ne­sker og et land i rui­ner senere, men hen­des egent­lig trumf, kom­mer først 8 år senere, da hun i 2011 ikke læn­gere rig­tig kan lukke øjnene for, at hun (og alle de andre krigs­li­der­lige kujo­ner) havde taget så gru­e­ligt fejl/været så fulde af løgn – hun udta­ler derfor:

“I dag har det ingen betyd­ning, for Sad­dams styre er kol­lap­set og man er i gang med en ny demo­kra­ti­se­rende proces.”

Hun uddy­ber:

“Det er svært at fore­stille sig, at det her får betyd­ning med til­ba­ge­vir­kende kraft. Men man må håbe, at det dan­ske efter­ret­nings­væ­sen benyt­tede sig af nogle bedre kil­der, når det hand­ler om så vig­tig en sag som en inva­sion.” (link)

Right – det er svært at fore­stille sig, at man skulle holde en rege­ring til regn­skab med til­ba­ge­vir­kende kraft? Det er fak­tisk sådan ting ple­jer at fungere.

Det lig­ger mig nor­malt fjernt at for­svare “det dan­ske efter­ret­nings­væ­sen” (og især For­sva­rets Efter­ret­ning­s­tje­ne­ste) men fair skal være fair: i dette her til­fælde ved vi jo fak­tisk, at de havde ret! Sad­dam havde sgu nok ikke mas­seø­de­læg­gel­ses­vå­ben. Pro­ble­met var, at Anders Fogh løj om hvad hans egen efter­ret­ning­s­tje­ne­ste sagde, for at kunne få sin krig. Og til det, brugte han så i ste­det rig­tig dår­lige kil­der, fx Helle Lykke Niel­sen, der var vil­lige til at sige hvad som helst til ære for magthaverne.

Irak i dag? Fuld­stæn­dig fucked

Og Irak i dag? Irak er fucked. Fuld­stæn­digt. Det bli­ver endnu værre, før det bli­ver bedre.

Midt i det hele sid­der 70 iraki­ske tolke i akut livs­fare. De prø­vede for efter­hån­den en del år siden at hjælpe de dan­ske udsendte sol­da­ter som efter selve kri­gens afslut­ning fandt sig selv i en fuld­stæn­dig umu­lig situ­a­tion, i et land de ikke kendte, en kul­tur de ikke for­stod og midt i en mis­sion, som ikke havde andet for­mål, end at være ryg­dække for den kri­mi­nelle elite i Was­hin­g­ton DC – og laka­jerne i Lon­don og Køben­havn. Nu er de på klam­me­ste vis ladt i stik­ken af den dan­ske rege­ring, som åben­bart hel­lere vil vente på at den før­ste bli­ver lik­vi­de­ret af oprø­rerne, end at risi­kere den dår­lige pres­seom­tale der kunne følge ved, at gøre noget nu, alle ved man skulle have gjort for længe siden. Mange af disse stak­ler har børn der er født og opvok­set i Dan­mark (hvor tol­kene kom til i en peri­ode, ind­til man pres­sede dem “hjem” igen). Læs om deres situ­a­tion i Arbejderen.

Sådan er dansk poli­tik ble­vet. Et sted hvor krigs­for­bry­dere har helle, mens folk dør på stribe, de der har udkæm­pet kri­gen på “vores” vegne bli­ver svig­tet og de der prø­vet at hjælpe, bli­ver efter­ladt til at dø.

Medi­erne bærer et gigan­tisk ansvar – intet kan bringe Irak i orden og få de døde til at blive levende, men hvis der skulle sidde nogle jour­na­li­ster rundt omkring med en dår­lig smag i mun­den (reto­risk trick, det gør der – jeg har talt med mange af jer) så pis op til jeres redak­tør og kræv at jeres medies redak­tio­nelle linie fra nu af natur­lig­vis skal være, at Anders Fogh og Co skal stå til regn­skab. Så’rn rig­tigt. Det er sådan en fri presse gør i et demo­krati når det ikke læn­gere kan skju­les, at de der har mag­ten har mis­brugt den. I har svig­tet kolos­salt – i 11 år nu. Men der er ikke for­æl­del­ses­frist på for­bry­del­ser mod men­ne­ske­he­den. Kom i gang med at rette en anelse op på skaden.

Anders Fogh og Per Stig Møl­ler, I løj Dan­mark med i en ulov­lig angrebs­krig, det er ikke noget vi tror, det er noget vi ved. — I bli­ver stil­let til ansvar, på den ene eller den anden måde. Hvis ikke os, hvem så? Hvis ikke nu, så hvornår?

[Indlægget er crosspostet fra www.denfri.dk]